Dansk top-keeper får tjekket hjertet
Robin Olsen blev sendt direkte på hospitalet efter mandagens kamp mellem Malmö FF og Hammarby i Allsvenskan.
Robin Olsen blev sendt direkte på hospitalet efter mandagens kamp mellem Malmö FF og Hammarby i Allsvenskan.
Robin Olsen blev sendt direkte på hospitalet efter mandagens kamp mellem Malmö FF og Hammarby i Allsvenskan. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Malmö FF's målmand Robin Olsen fik det gentagne gange skidt, da topholdet mandag slog Hammarby med 3-1 i Allsvenskan.

Den dansk-svenske målmand spillede kampen til ende, selv om han allerede efter 20 minutter fik det skidt. Robin Olsen var tydeligt utilpas flere gange i anden halvleg, hvor han missede et par udspark og satte sig på huk flere gange.

Efter kampen blev Olsen sendt direkte på hospitalet for at blive tjekket.

- Vi må lave nogle flere test på ham for at udelukke, hvad det kan være, siger klubbens fysioterapeut Wilner Registre til sydsvenskan.se.

Han bekræfter, at hjertet skal undersøges.

- Det stemmer, at vi ser på det allerede i aften. Vi tester hjertet for at udelukke noget.

- Vi vil ikke spekulere i, hvad det kan være nu. Pulsen og blodtrykket skal kontrolleres, og så vil vi som sagt foretage flere test. Så må vi se, hvad de viser, siger Wilner Registre.

Robin Olsen har på landsholdsplan valgt at stille op for Sverige, selv om han havde mulighed for at optræde for Danmark.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.