Dansk tænketank håber på økonomisk kovending fra Trump
Donald Trumps økonomiske politik kan føre til økonomisk ustabilitet. Cepos håber på en 180-graders vending.
Cepos håber på, at Donald Trump gennemgår sine økonomiske planer. REUTERS/Mike Segar
Cepos håber på, at Donald Trump gennemgår sine økonomiske planer. REUTERS/Mike Segar Foto: Mike Segar/Reuters


Den liberale tænketank Cepos frygter, at USA's kommende præsident, Donald Trump, kan destabilisere verdensøkonomien med sin varslede økonomiske politik.

Derfor håber cheføkonom Mads Lundby Hansen på, at Trump revurderer hele sin politiske platform.

- Donald Trump bliver nødt til at få styr på sin økonomiske politik. Det ville være utroligt glædeligt for dansk, amerikansk og den globale økonomi, hvis han dropper tankerne om toldbarrierer, siger Mads Lundby Hansen.

Den kommende præsident har ikke præsenteret nogen gennemarbejdet økonomisk plan. I løbet af valgkampen har han dog varslet, at han vil genforhandle frihandelsaftaler.

Der ud over har Donald Trump sagt, at han vil investere massivt i infrastruktur, hæren og politiet. Han har der ud over sagt, at han vil chokstarte USA's økonomi. Samtidig vil Donald Trump sænke skatten for private og firmaer markant.

- Lige nu handler hans økonomiske plan om at øge de offentlige udgifter markant og mindske indtægterne via skattelettelser. Men der er ikke et ord om, hvordan det skal finansieres.

- Det sidste, vi har brug for, er et større underskud på de offentlige finanser i USA og en stigende gæld, siger Mads Lundby Hansen.

Landet har for nuværende et underskud på fire procent af BNP. Landets samlede gæld, der eksploderede under præsidenterne George Bush og Barack Obama, er på 19.815 milliarder dollar svarende til 133.785 milliarder kroner.

Det svarer til en gæld på 100 procent af BNP, og er det højeste niveau siden 1947, hvor USA havde lånt voldsomt for at finansiere Anden Verdenskrig.

- Et stort underskud har tidligere medvirket til at destabiliseret den amerikanske økonomi, og det kan destabilisere hele verdensøkonomien.

- Det koster på tilliden til staten, og det kan sende bølger igennem de finansielle markeder og mindsker investeringslysten, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.