Dansk superduo: Musik skal gå direkte i krybdyrhjernen
Infernal har bestået i snart 20 år. Fælles for bagmændene er deres kærlighed til musik, hvor hjernen slås fra.
Fredag udsender Infernal deres nye single, "Hurricane".
Fredag udsender Infernal deres nye single, "Hurricane". Foto: /Free


I snart tyve år har Infernal sprøjtet publikum til med brandslukkerskum og champagne, hævet basarmene og båthornene og pumpet klubberne med ekstrem energi.

Selv om duoen ofte spiller op til dans, er der alligevel gået fire år, siden de sidst lavede noget nyt. Det ændrer sig fredag, hvor de udsender deres nye single, "Hurricane".

Et nummer, der helt i tråd med Infernals stil pumper af lykke og lyst til at feste.

- For mig er musik bedst, når det går forbi min menneskehjerne og direkte i min krybdyrhjerne. Når det flår i mig så sindssygt, at jeg ikke kan modstå, siger forsangeren i Infernal, Lina Rafn.

Lina Rafn og hendes musikalske partner gennem flere år, Paw Lagermann, har det til fælles, at de har den samme yndlingsmusik.

Genren har gennem tiden både heddet techno, trance og dance, men nu hedder den EDM (electronic dance music, red.), mener duoen.

- Jeg synes, musik skal lyde godt, det skal give mig en følelse. Det kan både være glæde eller tristhed. Det behøver ikke være i dur og partytime, men jeg kan godt lide, når musik gør mig glad. Og så skal det være højt, siger Paw Lagermann.

Line Rafn er enig.

- Musik skal sgu ikke give mig tænkehatten på. Jeg har rigeligt at gøre med at tænke. Man tænker over idrætsaktiviteter til sine unger, madvaner, husleje, forsikring, alderdom, og skal vi flytte eller ej? Der er rigeligt at tænke på, siger Lina Rafn og fortsætter:

- Giv mig et frikvarter, for helvede! Jeg har ikke behov for at tænke, når jeg hører musik, griner hun.

Siden 1997 har Infernal turneret verden tynd og spillet op til fest. De har været gennem flere forskellige faser og har fans fra alle dele af samfundet, og det ser de tydeligt, når de giver koncerter rundt omkring.

Her er alt fra fyre med såkaldte tribaltatoveringer hen over hvinende teenagepiger og helt til halvtredsårige par, der drikker hvidvin og fletter fingre til deres koncerter, fortæller makkerparret.

Det er helt i deres ånd, at publikumssammensætningen er så spraglet.

- Folk skal ikke tro, vi prøver at redde verden med vores musik. Men vi kan måske redde en lille del af en lørdag aften, siger Paw Lagermann.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.