Dansk succeskeeper skudt i sænk i NHL
Frederik Andersen og Anaheim Ducks tabte med hele 2-6 ude til Toronto Maple Leafs.
Frederik Andersen fra Anaheim Ducks havde mindre god aften i målet, da han blev passeret fire gange.
Frederik Andersen fra Anaheim Ducks havde mindre god aften i målet, da han blev passeret fire gange. Foto: Lenny Ignelzi/AP


Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen har i denne sæson haft stor succes i NHL sammen med Anaheim Ducks.

Men natten til onsdag dansk tid gik det galt ude mod Toronto Maple Leafs. Hjemmeholdet sejrede med hele 6-2.

Frederik Andersen blev selv passeret fire gange. Danskeren havde 16 redninger på 20 Toronto-forsøg, og han fik lidt over 45 minutter på isen.

Resten af de i alt 60 minutter spillede Frederik Andersens konkurrent Ilya Bryzgalov. Han havde fem redninger på syv forsøg.

Nederlaget for Anaheim Duck er dog ikke værre end, at holdet fortsat ligger nummer et i Pacific Division.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.