Dansk stortalent sikrer Fulham-sejr
Lasse Vigen Christensen både scorede og lagde op til et mål, da Fulham slog Brighton i Championship.
Lasse Vigen Christensen - her i aktion for U21-landsholdet - var arkitekten bag Fulhams sejr.
Lasse Vigen Christensen - her i aktion for U21-landsholdet - var arkitekten bag Fulhams sejr. Foto: BONNERUP CLAUS/free


Den danske U21-landsholdsspiller Lasse Vigen Christensen blev den helt store helt, da Fulham sikrede sig en udesejr på 2-1 over Brighton i den næstbedste engelske række, Championship.

Kort efter pausen kom holdet ellers bagud på Darren Bents mål, men så tog den 20-årige danske midtbanespiller fat.

I det 62. minut stod han for oplægget, da Emerson Hyndman udlignede til 1-1.

Et kvarter før tid havde danskeren selv sidste fod på bolden med sejrsmålet til 2-1.

Det var en tiltrængt sejr til oprykkeren, der roder rundt i bunden af rækken. Klubben ligger nu nummer 16 med 22 point for 19 kampe.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.