Dansk stortalent melder afbud til ishockey-VM
Nikolaj Ehlers kommer ikke med til det kommende VM i ishockey, fordi han føler sig slidt.
Nikolaj Ehlers kommer ikke med til årets ishockey-VM.
Nikolaj Ehlers kommer ikke med til årets ishockey-VM. Foto: Ann Heisenfelt/AP


De danske ishockeyherrer får ikke Nikolaj Ehlers med til VM i Tjekkiet, der begynder i næste måned.

- Han havde fået en invitation om at støde til truppen, men han takker nej. Begrundelsen er, at han er slidt efter en lang sæson. Det tager vi til efterretning, siger landsholdets general manager, Kim Pedersen, til sporten.tv2.dk.

19-årige Nikolaj Ehlers har i denne sæson optrådt for Halifax Mooseheads i juniorligaen i Canada, men er ejet af NHL-klubben Winnipeg Jets.

Danmark er ved VM i ishockey med i gruppe B.

Her skal holdet møde Finland, Rusland, USA, Slovakiet, Norge, Hviderusland og Slovenien.

Danmark møder den 2. maj Slovakiet i Ostrava i den første kamp ved VM.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.