Dansk speedwaystjerne på operationsbænken
Den danske speedwaystjerne skal onsdag opereres i skulderen.
Nicki Pedersen skal opereres i skulderen endnu engang.
Nicki Pedersen skal opereres i skulderen endnu engang. Foto: JAREK PABIJAN/free


Nicki Pedersen skal onsdag en tur på operationsbordet.

Den 37-årige speedwaykører skal ifølge sin egen hjemmeside opereres i den ene skulder, den samme som han slog af led tidligere i år.

Danskeren er blevet skannet, og efterfølgende er det blevet besluttet, at han skal opereres i Horsens.

Her vil en specialist i skulderoperationer stå for indgrebet.

Nicki Pedersen skal ved samme lejlighed have strammet ledbånd i skulderen op.

Danskeren er tre gange, i 2003, 2007 og 2008, blevet verdensmester.

I årets sæson sluttede Nicki Pedersen som nummer tre i VM-serien.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.