Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dansk soldat såret i Afghanistan

Skud sårer en dansk soldat i Afghanistan. Han har det efter omstændighederne godt, oplyser forsvaret.

29. sep. 2012 kl. 11:31
Start et spil på Spigo.dk
Spil
En dansk soldat fra Helmand-provinsen i Afghanistan er lørdag formiddag blevet såret af skud.
En dansk soldat fra Helmand-provinsen i Afghanistan er lørdag formiddag blevet såret af skud. Foto: HOK
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

En dansk soldat fra Helmand-provinsen i Afghanistan er lørdag formiddag blevet såret af skud.

Det skete, da enheden blev beskudt under en operation i nærheden af byen Gereshk midt i det område, som de danske soldater arbejder i, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).

Soldaten fik førstehjælp på stedet af sine kammerater og blev siden fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de har behandlet skudsårene.

Soldaten har det efter omstændighederne godt, oplyser HOK, som understreger, at soldaten ikke er hårdt såret.

Når soldaten er færdigbehandlet på hospitalet - og man ved mere om sårenes alvor - tager forsvaret stilling til, om det er nødvendigt at sende ham tilbage til Danmark, oplyser HOK.

Den sårede har selv telefonisk underrettet sine nærmeste pårørende.

Den sårede soldat kommer fra Ildstøttedetachementet, som støtter Viking kompagniet under operationen. Soldaten er udsendt af Danske Artilleriregiment i Varde.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites