Dansk skuespiller skal skilles
Lars Brygmann og konen Katrine Brygmann Salomon må kaste håndklædet i ringen. De skal skilles, men vil stadig samarbejde om børnene.
Skuespilleren Lars Brygmann skal skilles fra sin kone. 
Skuespilleren Lars Brygmann skal skilles fra sin kone.  FOTO: Scanpix


Lars Brygmann er kendt som den alvorlige sjove mand, der har medvirket i mange store danske film og hit-serier som "Taxa", "Borgen", "Rejseholdet" og mange andre.

Den 58-årige skuespiller har stor succes med sin karriere, men privat ser det anderledes ud.

Han og konen, Katrine Brygmann Salomon, melder nemlig ud, at de skal skilles, skriver Billed Bladet

Vil stadig være venner

Parret, der sammen har børnene Carlo, 12, og 15-årige Fernanda, har været gift i 14 år. Men nu er det altså slut.

- Selv om vi nu har valgt, at vi ikke er et par længere, så udgør vi stadig en familie sammen med vores to børn, udtaler parret.

Lars og Katrine Brygmann, der er journalist, har altså de bedste intentioner om at samarbejde, også selvom de ikke længere skal være et par. De afslutter med at sige:

- Det har ikke været en nem beslutning, men vi er enige om den.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.