Dansk sangerinde synger for to
Sangerinden Fallulah har netop løftet sløret for, at hun venter sit første barn.
Sangerinden Fallulah har båret rundt på en sød hemmelighed.
Sangerinden Fallulah har båret rundt på en sød hemmelighed. Foto: /Polfoto


Den danske sangerinde Fallulah fik stor opmærksomhed, da hun i 2011 brød igennem med popsinglen "Out of It", der også var som temasang for tv-serien "Lykke".

Nu har den 31-årige sangfugl afsløret, at hun gennem den seneste tid har båret rundt på en sød hemmelighed.

På Instagram har "I Lay My Head"-sangerinden netop lagt et billede ud, hvor hun stolt viser sin gravide mave frem. I billedteksten skriver Fallulah, at hun ikke kan vente til, at hendes kommende barn melder sin ankomst senere i år.

- Jeg synger for to! Jeg er meget glad, begejstret og tisser i næsten i bukserne over, at jeg kan fortælle jer, at vi venter et nyt familiemedlem! Babyen melder sin ankomst dette efterår. Jeg kan ikke vente, skriver Fallulah på Instagram.

Fallulah er meget privat omkring sit forhold til den danske sanger Thomas Holm, som hun har boet sammen med siden 2009. Parret deler dog hyppigt billeder på de sociale medier af deres fælles hund.

Ved den danske prisuddeling Danish Music Awards modtog Fallulah i 2011 priserne "Årets danske hit" og "Årets danske producer" for nummeret "Out of It". De to priser var dog ikke de eneste, som sangerinden modtog det år. Fallulah vandt nemlig også P3 Prisen ved P3 Guld, hvor hun samtidig modtog en pengepræmie på 100.000 kroner.

Se Fallulahs Instagram-billede her: https://www.instagram.com/p/BEX57wPwrZP/?taken-by=fallulah

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.