RYANAIR: DISCOUNT I LUFTEN
Dansk Ryanair-ansat: I kæmper ikke min sag
De ventede passagerer, heriblandt en dansk Ryanair-ansat, var noget trætte af den forsinkelse, som demonstranter onsdag angiveligt var skyld i.
De ventede passagerer, heriblandt en dansk Ryanair-ansat, var noget trætte af den forsinkelse, som demonstranter onsdag angiveligt var skyld i.
De ventede passagerer, heriblandt en dansk Ryanair-ansat, var noget trætte af den forsinkelse, som demonstranter onsdag angiveligt var skyld i. Iver Houmark Andersen


Med næsten tre timers forsinkelse kunne Ryanair i dag lette med et halvtomt fly fra Københavns Lufthavn og sætte kurs mod Dublin.

Forsinkelsen skyldtes, at flere demonstranter med orange veste og danske flag havde taget opstilling omkring flyet, og ifølge Ryanair betød det, at det var umuligt at få fyldt brændstof på.

LÆS OGSÅ: Liveblog fra lufthavnen

Selv hævdede demonstranterne, at der ikke var tale om en egentlig blokade, og at de ikke generede flyet.

- Vi holder os til de retningslinjer, der er for sikkerheden. Man må ikke gå inden for stregerne rundt om flyet, og det gør vi heller ikke. Vi holder os pænt på den anden side, lød det fra demonstranternes talsmand Ole Johansson, der er bagagemedarbejder i lufthavnen.

LÆS OGSÅ: Ryanair-passager: Fagbevægelsen burde ikke bremse afgang

- Vi er her for at vise, at Ryanair skal overholde den danske model og indgå en overenskomst med FPU (Flybranchens Personale Organisation, red.). Folk er kommet her, fordi de har en holdning til den måde, Ryanair driver virksomhed på. Vi kan vel blive stående til vores tæer fryser af, tilføjede han.

Helt så galt gik det dog ikke, selvom også politiet måtte tilkaldes.

LÆS OGSÅ: Ole i protest mod Ryanair: "Vi er stærkt bekymrede"

Det var angiveligt piloten på Ryanair-flyet, der blev træt af demonstranterne, og derfor følte sig nødsaget til at tilkalde hjælp. Politiet, der dog ikke havde travlt med at ankomme til lufthavnen, var derfor ude og tale med demonstranterne af flere omgange, dog uden at fjerne dem med magt.

LÆS OGSÅ: Passagerer: Derfor flyver vi med Ryanair

Blandt de ventende passagerer var der en vis irritation at spore. Blandt andet betød den store forsinkelse, at ireren Abbi Mason, der studerer i Aarhus, ikke kunne nå til Belfast, hvor hun ellers skulle holde et oplæg.

- Fagbevægelsen burde ikke bremse afgangen, som de gør nu. De burde prøve at få en aftale på en anden måde, sagde hun, mens hun ligesom de omkring 70 andre passagerer ventede på at få lov til at boarde.


Heller ikke fra en dansk Ryanair-ansat, der skulle med flyet, var der meget opbakning til demonstranterne ude ved flyet.

- Det er ikke min sag, de kæmper, jeg har det udmærket hos Ryanair, sagde vedkommende, som ønsker at være anonym.

LÆS OGSÅ: John flyver med Ryanair: Træls med al den ballade

Flere LO-forbund har de seneste uger varslet sympatikonflikt mod flyselskabet, fordi de ikke ønsker at indgå dansk overenskomst med de danske ansatte. En eventuel sympatikonflikt kan dog kun træde i kraft, hvis Arbejdsretten afgør, at hovedkonflikten er lovlig.

LO var derfor også onsdag ude og understrege, at de ikke havde noget at gøre med demonstrationen i lufthavnen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.