Dansk rockstjerne afslører: Her er min kone
Mew-forsangeren Jonas Bjerre har været gift i tre år. Det vidste pressen ikke.
Jonas Bjerre, manden med den karakteristiske lyse stemme, er en gift mand.
Jonas Bjerre, manden med den karakteristiske lyse stemme, er en gift mand. Foto: Axel Schütt/Scanpix/arkiv


Ved den netop afsluttede modeuge i København dukkede der en overraskelse op.

Band-stifter og forsanger, den 39-årige Jonas Bjerre fra bandet Mew havde sin hustru i hånden.

At han er gift vidste tilsyneladende ingen.

- Hun hedder Sascha. Det er min kone, sagde sangeren til Ekstra Bladet.

Jonas Bjerre og russiske Sascha mødte hinanden i Berlin. Og parret har været gift i tre år, fortalte Jonas Bjerre til avisen.

Stille Mew

Jonas Bjerre var med til at stifte Mew tilbage i 1995. Bandet udgav en række albums med succes i årene fra 1997 til 2010 og i 2015 kom det seneste album som bærer titlen + - (plus minus, red.).

Albummet strøg ind som nummer et i Danmark. Det var således anden gang bandet ramte førstepladsen i Danmark.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.