57 år efter han debuterede som sanger, gør Peter Belli klar til at stoppe med at turnere.
Det skriver Ekstra Bladet.
Peter Belli har nemlig meddelt, at 2017 bliver det sidste år, hvor den nu 73-årige sanger tager på turné. Derefter vil han kun spille udvalgte koncerter.
Til gengæld markeres afskeden med en stor tur rundt i Danmark. Og så skal der indspilles et album mere. Det skal fuldende den trilogi, der startede med med ’Sange fra Blomstersengen’ og ’Når timerne bliver små’. De blev sendt på gaden for henholdsvis 10 og 12 år siden.
- Jeg har mere eller mindre stået stand by de sidste 50 år, altid klar til at spille overalt, hvor de kaldte på mig, siger Peter Belli til Ekstra Bladet og lægger vægt på, at han ikke helt stopper med musikken. For ham er det at synge ligeså naturligt som at trække vejret.
- Men altid at være klar til at rykke ud – eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band.
Det sidste album bliver som trilogiens to første med udvalgte danske sange. Her har Peter Belli øje på numre af Magtens Korridorer, De Eneste To, Sys Bjerre, Marie Key og Ramus Walter.
Bandet går i studiet i slutningen af september og albummet ventes udgivet i midten af november.
Peter Belli udgav sit første album i 1967.
I 1964 blev han sanger i danske Les Rivals, som skiftede navn til Peter Belli & Les Rivals - eller i folkemunde Peter Belli og rivalerne.
I 1967 blev han gift med June Belli,
UDVID
Peter Belli udgav sit første album i 1967.
I 1964 blev han sanger i danske Les Rivals, som skiftede navn til Peter Belli & Les Rivals - eller i folkemunde Peter Belli og rivalerne.
I 1967 blev han gift med June Belli,