Danmark stryger helt til tops og har verdens bedste pensionssystem.
Det skriver TV 2 Business oven på en ny analyse fra den globale konsulentvirksomhed Mercer, der har kulegravet og rangeret pensionssystemer i 27 lande verden over.
Og guldmedaljen skyldes specielt, at det danske system indbyder til at spare op.
- Den måde vi sparer op på ved at ligge noget til side fra vores arbejde, forbereder os til vores alderdom. Og det er særligt for det danske system, forklarer Maria Hjort, der er administrerende direktør for Mercer i Danmark, til TV 2 Business.
Danmark har en score på 80,5 ud af 100 point i pensionsundersøgelsen, mens Holland, der ligger på andenpladsen, har 80,1 point.