Dansk NHL-spiller skifter til New York Rangers
Den 22-årige dansker Nicklas Jensen skifter klub i den bedste nordamerikanske ishockeyrække, NHL
Anaheim Ducks Frederik Andersen (til venstre) i en kamp mod Vancouver Canucks og Jannik Hansen tidligere på året. Jannik Hansen må fremover undvære Nicklas Jensen i klubben.
Anaheim Ducks Frederik Andersen (til venstre) i en kamp mod Vancouver Canucks og Jannik Hansen tidligere på året. Jannik Hansen må fremover undvære Nicklas Jensen i klubben. Foto: Jonathan Hayward/AP


Ishockeyspilleren Nicklas Jensen skifter fra Vancouver Canucks til New York Rangers i den nordamerikanske liga NHL.

New York Rangers har sendt Emerson Etem den anden vej i bytte for danskeren, og newyorkerklubben får desuden lov til at vælge en spiller i sjette runde i 2017 - i den såkaldte "draft".

22-årige Nicklas Jensen blev selv hentet til Vancouver i første rundes draft i 2011 (som nummer 29), og han har siden scoret tre mål i 24 NHL-kampe. I alt har danskeren lavet seks point for canadierne.

I hele sidste sæson spillede Nicklas Jensen dog kun fem kampe for Vancouver uden at komme på pointtavlen.

Nicklas Jensen har til gengæld lavet fire mål og i alt 12 point i 27 kampe for Vancouvers AHL-reservehold i Utaca.

Vancouver Canucks har dermed kun en dansker på holdet, og det er Jannik Hansen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.