Dansk mirakel: Få langtidsledige trods job-nedtur
Danmark er et af de lande i EU, der mistede allerflest arbejdspladser under finanskrisen. Alligevel har vi få langtidsledige. Ny analyse viser hvorfor.
Danmark har et rekordlavt antal langtidsledige
Danmark har et rekordlavt antal langtidsledige Scanpix - Mikkel Østergaard


Danmark har i løbet af finanskrisen lidt det største jobtab siden krisen i 1930’erne. Faktisk er tabet kun overgået af de gældsplagede lande i EU og enkelte østeuropæiske lande.

Alligevel er der relativt få langtidsledige i Danmark sammenlignet med andre lande.

Godt 50.000 danskere - eller 1,8 procent af arbejdsstyrken - har været uden job i et år eller mere. I hele EU er gennemsnittet 5,2 procent, og i lande som Grækenland, Spanien og Kroatien sidder op mod 18 procent af arbejdsstyrken fast i langtidsledighed.

Læs også: Derfor har Danmark rekordfå langtidsledige

I EU har kun Østrig, Sverige og Finland procentvis færre langtidsledige end Danmark.

Når det ikke er gået værre, er det takket være Den Danske Model - et fleksibelt arbejdemarked, hvor det er let at hyre og fyre, men hvor lønmodtagerne samtidig nyder tryghed ved at relativt højt niveau af dagpenge og kontanthjælp.

Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af en ny analyse.

- Når langtidsledigheden i Danmark er blandt de laveste i EU - også på trods af store jobtab og et højt ydelsesniveau - hænger det sammen med, at vi har et meget velfungerende arbejdsmarked, siger chefanalytiker Erik Bjørsted.

Skrappe krav holder ledige til ilden

Tre faktorer er ifølge den nye analyse afgørende for, at det ikke er gået værre i Danmark.

- Vores ret skrappe rådighedskrav, der holder folk til ilden. Det faktum, at det er nemt både at hyre og ikke mindst fyre medarbejdere, da det skaber jobåbninger, og sidst, men ikke mindst, den tryghed der er i de relativt høje dagpenge- og kontanthjælpssatser, forklarer Erik Bjørsted fra AE.

læs også: Trusler preller af på Jesper: Siger nej til skodjob

En anden central pointe i analysen er, at det er mangel på uddannelse - og ikke dagpenge eller kontanthjælpsniveuaet, der resulterer i langtidsledighed. Det er nemlig primært ufaglærte, der har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

- Alt tyder derfor på, at der ikke er den stærke sammenhæng mellem manglende motivation og høje kompensationsydelser. Et argument, man ellers ofte støder på i debatten, siger Erik Bjørsted.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) glæder man sig over analysens resultater.

- Det vidner om, at der er mange ting, der fungerer fint på det danske arbejdsmarked, siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Arbejdsgivere: For høj kontanthjælp

DA advarer dog mod at tegne et for lyserødt billede af de danske velfærdsydelser.

- At uddannelse af ledige skulle være et universalmiddel, stiller vi os skeptiske overfor. For os at se, skal det kombineres med økonomiske incitamenter, siger Jørgen Bang-Petersen.

Han ønsker ikke at kommentere på dagpengesatserne, før regeringens dagpengekommission kommer med sine anbefalinger til september. Han ser dog gerne, at man tager et kritisk blik på kontanthjælpen.

- Her bør ydelserne være lavere, lyder det fra Jørgen Bang-Petersen.

Chefkonsulenten fra DA ønsker ikke at konkretisere, hvor meget lavere, de offentlige ydelser bør være.

- Men det skal kunne betale sig at tage et hvilket som helst job - på overenskomst, naturligvis, siger Jørgen Bang-Petersen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.