Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dansk minister buhet ud i EU

Morten Bødskov blev mødt af en række vrede EU-parlamentarikere, da han tirsdag stod skoleret i EU-Parlamentet.

12. juni 2012 kl. 11:15
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det var ikke sjovt at være dansk justitsminister i dag. Bødskov blev grillet i Europa-Parlamentet.
Det var ikke sjovt at være dansk justitsminister i dag. Bødskov blev grillet i Europa-Parlamentet. Foto: Lars Svankjær
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der var både buhråb, spydige kommentarer og trusler om en retssag rettet mod justitsminister Morten Bødskov (S), der tirsdag har stået skoleret over for EU-Parlamentet i Strasbourg.

- Shame on you, lyder det blandt andet i den store plenarsal mod Morten Bødskov, der repræsenterer det danske formandskab.

Bødskov skulle forklare, hvorfor de 27 EU-lande i sidste uge ændrede på en teknikalitet i en ny aftale om det grænseløse Schengen-samarbejde, der betyder, at parlamentet kun får en rådgivende - ikke en lovgivende - rolle i den såkaldte evalueringsmekanisme.

Det har fået parlamentarikerne op i det røde felt. De stiller sig langt fra tilfredse med kun at være dialogpartner.

- For mig sluttede det danske formandskab den 7. juni (da aftalen blev vedtaget, red.). Fra nu af vil vi kun tage direkte kontakt til ministerrådet, siger lederen af parlamentets største gruppe, EPP, Joseph Daul.

En sådan beslutning vil kunne sætte vigtige afsluttende forhandlinger i bero under de sidste tre uger af det danske formandskab.

Hannes Swoboda, som er formand for den socialdemokratiske gruppe, siger, at aftalen "er imod alt det, vi står for."

Både i parlamentet og i EU-Kommission taler man nu åbent om at indlede en sag ved EU-Domstolen, der skal tjekke, om det er i orden, at parlamentet står uden for indflydelse.

Morten Bødskov har dog opbakning fra Ministerrådets juridiske tjeneste i sagen. Han mener, at det er "helt fair", at forslaget diskuteres heftigt, men håber ikke, at parlamentet afslutter samarbejdet med danskerne.

- Jeg har registreret synspunktet. Nu må vi se, hvordan det udfolder sig. Vi må fastholde dialogen og arbejde med sagerne, siger ministeren.

- Den her aftale sikrer både kommissionen og parlamentet mere indflydelse end tidligere, understreger Bødskov.

Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde mener, at Morten Bødskov misforstår hele sagen.

- Det handler ikke om jura, men om politik. Det handler om, at grænselovgivning ligger inden for fællesskabet, og at både kommissionen og parlamentet har noget at skulle have sagt, siger Rohde, der ikke er imponeret over Bødskovs forsvar.

- Jeg har aldrig oplevet et formandskab blive hældt sådan ned ad brættet.

Læs også: Østlande blokerer: I kan ikke holde os ude

Læs også: Omstridt skat vil ramme din pension

Læs også: EU giver økonomisk lussing til Ungarn

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.06-2012 | 11:50 af kent wieczorek
GODT gået HR bødsskov sådan skal det være vi bestemmer sgu selv,om hvor retten til selv at tage beslutningerne om EU styring,og den skal fanme ikke bestemmes af en flok EU parlementarikere i strassburg,klappe i mine små hænder,og så mangler vi bare at lukke den schengen aftale ned,så vi kan tilbyde vore arbejdsløse danskere et job,istedet for at blive over rendt af en flok østerupæiske løn dumpere,som ikke arbejder på danske løn overenskomster og vi kan som tillæg spare en hel del penge ved at afskaffe den børne chek til udenlanske arbejdere,de får jo en løn der alligevel ligger en hel del højere en i deres hjemland,og det må sgu være nok,ellers kan de jo bare tage arbejde derfra hvor de kommer,vi har sgu arbejdsledige etniske danskere,som virkelig mangler de jobs,som bliver taget af de østerupæiske løn trykkere,der ikke er på dansk overenskomst,så forsæt du bare hr bødsskov,sig at vi lukker for schengen arbejdet til krisen er overstået med vore egne danske arbejds ledige,,,;-) mvh
 
12.06-2012 | 12:36 af Jess D. Skov-Nielsen
Som jeg forstår det, er det netop det modsatte Bødskov skulle bortforklare... parlamentarikerne buh'ede dem ud fordi de KUN for lov til at være "rådgivende" i stedet for "lovgivende" medlemmer af parlamentet... og det er det der er hele problemet med EU, nemlig at alle beslutninger taget bag lukkede døre, af ukendte logefolk som ingen har stemt ind demokratisk... parlamentarikerne har intet at skulle have sagt, de kan kun komme med forslag og "rådgivning"... der er ingen af dem der stemmer om noget på demokratisk vis som representanter for de enkelte lande, og det er lige præcis det Bilderberg med Rochefallah og Rothchilds har ønsket, for så kan ingen lande i EU tage beslutninger, det er overladt til udvalgte fra eliten... med andre ord, landende har ingen mulighed for at tage vare på deres egen kultur og selvbestemmelse.

sådan forstår jeg det i hvert fald... i øvrigt er Bødskov jo blot endnu en EU nikkedukke ligesom Thorning, så det gir' god mening.
 
 
12.06-2012 | 15:42 af kent wieczorek
ja Jess d,har nok været for hurtig i min ytring,men medgiver at det du skriver passer bedre,og ja Hr bødskov er en styret dukke af EU tyraniet,så jeg beklager min misforståelse af den artikel,/ sorry,og for en i h.... lad dog det nyvalg så hurtig så muligt finde sted,så de kan se hvad danskerne mener om dem og deres elendige politik og snige løb på vores suverænitet og lade befolkningen stemme for de forslag de ikke selv kan blive enige om./ sorry mvh
 
12.06-2012 | 12:33 af Jess D. Skov-Nielsen
De har jo hele tiden netop kun været tilskuere i noget der skulle ligne et demokrati... men jeg forstår utilfredsheden til fulde... det er rart at se at det er ved at gå op for omverdenen hvad det er der foregår.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites