Dansk metode kan spore kræft længe før den bliver til knude
Metode giver flere kræftpatienter en tidlig diagnose og dermed en bedre chance for at overleve deres sygdom.
Brystkræft er en af de kræftformer, der kan opdages tidligt ved en metode, hvor lægerne analyserer spyt eller blod.
Brystkræft er en af de kræftformer, der kan opdages tidligt ved en metode, hvor lægerne analyserer spyt eller blod. Foto: Colourbox/Free


En tidlig diagnose er altafgørende for kræftpatienters chance for at overleve sygdommen.

Og derfor er der rigtig godt nyt til alle fremtidens kræftpatienter.

Forskning fra Aarhus Universitet dokumenterer nu, at en analyse af en klat spyt, urin eller af en dråbe blod langt tidligere end forventet kan give svar på, om en patient går rundt med forstadier til kræft.

Længe inden kræften overhovedet har nået at udvikle sig til en knude.

- Hele ideen er, at man kan fange nogle af de her forstadier til kræft, der hvor der kun er nogle få celler, der er begyndt lave en kræftknude, og hvor der måske vil gå ti år, inden man kan få dem diagnosticeret, som man gør det nu om dage.

Det fortæller lektor Lise Lotte Hansen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag opdagelsen, som hun mener får en stor effekt i kræftbehandlingen.

Analysemetoden til at opdage kræften, mens den stadigvæk kun består af ganske få celler, er velkendt og hospitalerne har allerede udstyret til at udføre den.

Det nye er, at metoden har vist sig langt mere fintfølende og effektiv end hidtil antaget.

- Vi kan altså finde kræften langt tidligere, end vi kan med mange af de diagnostiske metoder, man bruger på hospitalerne i dag, siger Lise Lotte Hansen.

Derudover har lægerne mulighed for at få bremset kræften, før den når at sprede sig yderligere.

Indtil videre kan metoden anvendes på hyppige kræftformer som prostatakræft, blærekræft, brystkræft og lungekræft.

Men i princippet kan den bruges på alle kræftformer, så længe lægerne kender de markører, som fortæller, at der er forstadier til kræft.

Metoden kan måle de såkaldte epigenetiske forandringer i cellerne. Det er den type ændringer, næsten alle kræftformer begynder med, og det har tidligere været svært at måle.

Ud over at være træfsikker i forhold til at opdage kræft, kan den også udvikles til at finde tegn på andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

- Vi kan simpelthen se, at den kan måle meget, meget små mængder af forandringer i cellerne. Og det er netop det, der gør, at man kan bruge den til tidlig diagnostik.

- Mange gange venter man med at lave en diagnose, til man kan mærke, at der er en kræftknude. En tidlig diagnose er alfa og omega, siger Lise Lotte Hansen.

Opgaven er nu at få hospitalerne til at anvende metoden.

- Det er en metode, der aldrig rigtig er blevet brugt ude i klinikkerne, siger Lise Lotte Hansen.

Med den nye viden kan kræftpatienter ikke blot blive diagnosticeret tidligere, så der tidligere kan sættes ind med behandling og overvågning.

Patienterne slipper også for fysisk ubehagelige undersøgelser, for eksempel ved mistanke om blærekræft eller prostatakræft.

Lise Lotte Hansen forestiller sig, at sundhedsvæsnet kan bruge metoden til screening af forskellige kræfttyper.

- Man kunne begynde med at tilføje blodprøven som et supplement til mammografiscreeningen mod brystkræft. Men det kræver mange tilladelser, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.