Dansk medaljehåb: Det koster OL-drømmen
For de fleste danske OL-deltagere kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Medaljehåbet Anne Lolk Thomsen fik det til at fungere med en fleksibel arbejdsplads og sponsorer, men en usikker fremtid som eliteatlet kan skræmme unge talenter væk
Anne Lolk Thomsen til højre med Juliane Elander til OL i Rio de Janeiro. 
Anne Lolk Thomsen til højre med Juliane Elander til OL i Rio de Janeiro.  Foto: Jens Nørgaard/Scanpix


Livet som OL-atlet kan virke glamourøst med berømmelse, medaljer og rejser til Rio. Men som Avisen.dk skriver i dag er det stadig færre, der arbejder ved siden af træningen.

Det er nemlig et fuldtidsarbejde at træne op til OL, og det betyder, at især udøverne inden for marginalsportsgrene som roning kan få svært ved at få hverdagen og pengene til at gå op.

For at få det til at løbe tilnærmelsesvist rundt er de atleter, der ikke er på faste fuldtidskontrakter som i fodbold eller håndbold, nødt til at samle et regulært kludetæppe af støtte, personlige sponsorater, løn fra deltidsjob og i mange tilfælde SU. 

Det gælder også for de atleter, der i de næste par uger kan vise sig frem i den allerbedste sendetid. En af dem er Anne Lolk Thomsen, der med sin makker Juliane Elander er i Rio for at forsøge at forbedre en fjerdeplads fra OL i London i letvægtsdobbeltsculler. Avisen.dk taler med Anne Lolk Thomsen, mens hun sidder fast i trafikken i Rio.

- Mit eneste krav for at tage en olympiade mere var, at jeg ikke ville gældsætte mig for det. Så længe jeg bare kunne gå i nul, så ville det være fint, siger Anne Lolk Thomsen. 

Et større puslespil

For de fleste eliteidrætsudøvere i Danmark gælder det, at det er en underskudsforretning at dyrke sin sport. Derfor skulle et større puslespil først gå op for Anne Lolk Thomsen, før hun kunne vende blikket mod Rio. Efter OL i London begyndte hun at arbejde for Nykredit, og fleksibilitet fra hendes arbejdsplads har gjort forberedelserne til OL meget nemmere. 

- Mange bække små har gjort, at jeg har kunne få det til at gå op. Da jeg kom tilbage til mit job fra barsel i sommeren 2014, valgte jeg at sige: "Jeg kan kun arbejde 15 timer om ugen. Jeg går efter at komme til OL". Og det fik jeg så lov til. 

Koster erfaring og pension

Efter at have landet en række favorable sponsoraftaler, blev det endda muligt for Anne Lolk Thomsen helt at tage orlov i de sidste seks måneder op til Rio, så hun udelukkende skulle fokusere på at ankomme til OL i bedst mulig form. Efter et forhåbentligt godt OL i Rio skal Anne Lolk Thomsen igen arbejde på fuld tid.

Som mor har det været vigtigt at kunne træne fuld tid uden at det gik ud over hendes datter. Med sponsoraftalerne har det været muligt for Anne Lolk Thomsen at træne, mens datteren har været i institution.

- Jeg siger jo bare, at det er mors job at ro, forklarer hun.

Alligevel må Anne Lolk Thomsen prioritere ting fra, der ellers er selvfølgelige for mange.

- Da jeg kom tilbage på arbejdsmarkedet i 2014, kunne jeg jo kun arbejde 15 timer om ugen, hvilket betyder, at jeg jo har meget mindre erfaring end mine kollegaer. Jeg vælger jo også en del pension fra.

Svært for unge talenter at få hverdagen til at hænge sammen

De personlige ofre er endnu større for de unge talenter, der om fire eller otte år skal forsvare de danske farver til OL. Her er det nemlig småt med de livsvigtige sponsorater, og oftest har atleterne et fuldtidsstudie ved siden af op mod 20 timers træning om ugen.

- Bagsiden af medaljen kan jo hurtig blive en stresset hverdag, der ikke hænger sammen, og sådan er det ofte i eliteidræt, når der ikke er mange penge i det, forklarer ungdomslandstræner for det danske rolandshold Nils Henrik Stene.

I lande som f.eks. Spanien eller Italien ses eksempler på, at atleter fuldtidsansættes proforma i militæret eller politiet, hvor de så blot skal arbejde få uger om året og ellers kan fokusere fuldt ud på at træne. Det er et billede som Nils Henrik Stene bekræfter.

- Det er vi ikke nået til i Danmark, hvor man hele tiden må balancere mellem studie, arbejde og chancen for at vinde medaljer. Den balancegang er stressende. Det her er ikke en klagesang, men det er da et faktum, at på det punkt er der flere nationer, som er foran os. Så må vi bare være foran på andre punkter og sikre, at vi stadig er konkurrencedygtige, siger Nils Henrik Stene.

Mange drømme lægges på hylden

Som et lille forbund, der alligevel konsekvent henter medaljer til OL, oplever Dansk Forening for Rosport også, at det er svært at fastholde de unge talenter, der har OL-potentiale i fremtiden.

- Det er svært at gøre karriere, og det er svært at blive tilstrækkeligt godt økonomisk stillet til også at gøre andre ting end at ro. Det er mange drømme, der skal ligges på hylden, hvis man vil opnå den om Olympiaden i hvert fald, siger Nils Henrik Stene, der understreger at der er mange årsager til, at talenter stopper. Skader eller manglende lyst til at ofre 20 timer om ugen på sporten spiller også ind.

På trods af ofrene fortryder Anne Lolk Thomsen absolut ingenting, nu hvor hun befinder sig i Rio.

- Jeg har på intet tidspunkt gået ind i min sport med det for øje, at jeg skulle tjene penge på det eller leve af det. Jeg synes i bund og grund ikke, at jeg lider nogen nød. Det, at jeg kan komme til OL, er jo et kæmpe privilegium, forklarer Anne Lolk Thomsen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.