Dansk mand dræbt under bus ved Oktoberfest
Den årlige Oktoberfest i München endte i weekenden tragisk for en 47-årig dansk mand, der blev ramt af en bus.
En dansk mand har mistet livet i München i forbindelse med Oktoberfest.
En dansk mand har mistet livet i München i forbindelse med Oktoberfest. Foto: Matthias Schrader/AP


En 47-årig dansk mand er død af sine kvæstelser, efter at han i weekenden blev ramt af en bus i det sydlige Tyskland.

Ulykken skete ifølge avisen Süddeutsche Zeitung i forbindelse med festlighederne ved Oktoberfest i storbyen München.

Sammen med to venner var den 47-årige steget af en cykeltaxa og gik med retning mod byens hovedbanegård, da han af ukendte årsager faldt ud på vejen.

I sekunderne efter kom en bus forbi, og chaufføren kunne ikke nå at bremse.

Det betød, at danskeren blev trukket ind under bussen og fik alvorlige skader.

Tirsdag aften døde han på hospitalet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.