Dansk Larvik-målmand tvivler på CL-triumf
Sandra Toft og Larvik skal have gang i kontraspillet mod Buducnost i Champions League-finalen.
Sandra Toft udråber montengrinske Buducnost til favoritter i Champions Leauge-finalen.
Sandra Toft udråber montengrinske Buducnost til favoritter i Champions Leauge-finalen. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Den danske Larvik-målmand Sandra Toft overlader favoritværdigheden til montenegrinske Buducnost, når danskerens klub søndag spiller Champions League-finale.

Det siger hun til DR Sporten.

- Jeg synes, at Buducnost er utroligt stærke. De har en helt sindssyg god defensiv, og så har de nogle individualister oppe i angrebet, som godt kan afgøre kampene selv, så jeg vil mene, at de godt kan være favoritter til titlen, siger Sandra Toft.

I lørdagens semifinale ved Final 4-stævnet i Budapest vandt Larvik sikkert med 31-22 over russiske Dinamo Sinara. Buducnost ordnede makedonske WHC Vardar med 27-17.

Skal Larvik vinde finalen, kræver det, at klubben får gang i omstillingerne, siger Sandra Toft.

- Budocnost kan ikke lide at løbe, og det kan vi godt, så det er det, jeg håber, at vi kan slå dem på, siger målmanden til DR.

Fredag blev den danske landsholdsmålmand udtaget til turneringens All Star-hold.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.