Dansk larve forsvarer sig med cyanid-eksplosioner
Bliver den seksplettede køllesværmers larmer angrebet, frigiver den multifunktionelle dråber som forsvar.
Den seksplettede køllesværmers larve ser måske ikke ud af meget, men føler den sig truet, er den i stand til at forsvare sig på flere forskellige måder - blandt andet med med giften cyanid.
Den seksplettede køllesværmers larve ser måske ikke ud af meget, men føler den sig truet, er den i stand til at forsvare sig på flere forskellige måder - blandt andet med med giften cyanid. Foto: /Free


Den seksplettede køllesværmers larver er ret almindelige i den danske natur, men måden larven forsvarer sig på, er knap så almindelig.

Det fortæller Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Bliver larven angrebet af et dyr som for eksempel en myre, så frigiver den nogle dråber, som forskere har fundet ud af har tre funktioner, fortæller lektor Mika Zagrobelny fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

- For det første smager de bittert, og hvis det ikke er afskrækkende nok, krystalliserer dråberne på grund af deres høje indhold af proteiner og sukker, så de bliver mere og mere klistrede, og for eksempel klistrer myrernes følehorn og ben sammen.

- Og ikke mindst udløses der en eksplosion af cyanid fra dråberne, hvis de kommer i kontakt med larvernes "blod" - altså hvis larven bliver såret - eller hvis larven eller dråberne bliver spist og kommer i kontakt med fjendens egne kropsvæsker, tilføjer professor Søren Bak.

Cyanid er en gift, som gennem historien ofte er blevet brugt til at begå selvmord på grund af den høje dødelighed ved indtagelse af det.

Larverne kan selv producere cyanid, men optager og ophober det ellers fra planten kællingetand, som er dens fødekilde og som også forsvarer sig med cyanid.

- Vi troede først, at dråberne kun var et kemisk forsvar, men vi fandt altså ud af, at de har flere funktioner, og at cyanid først bliver udløst som en sidste løsning, siger Søren Bak.

Det er forskere fra blandt andet Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der har kortlagt larvens dråber og fået resultaterne publiceret i Natures videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.