Dansk komiker om Disney-hysteri: Hjælp syriske børn i stedet
Komikeren Geo beder børnefamilier slappe af, efter de blev rasende over en mislykket gratiskoncert med sange fra Disney-filmen "Frost".
Komikeren Geo har ikke ondt af de mennesker, der havde en dårlig oplevelse til lørdagens "Frost"-koncert i København.
Komikeren Geo har ikke ondt af de mennesker, der havde en dårlig oplevelse til lørdagens "Frost"-koncert i København. Foto: claus bjoern larsen/CLAUS BJOERN LARSEN


Gråd, kaos og ren panik.

Sådan beskriver flere forfærdede forældre deres oplevelse på Gammeltorv i København lørdag, da sangerne fra Disney-filmen "Frost" optrådte til en gratis koncert.

Men de mange børnefamiliers dårlige oplevelse til koncerten giver komikeren Geo ikke meget for. I en dybt ironisk kommentar på sin Instagram-profil går han hårdt efter Disney-hysteriet.

- Når børn og forældre i de syriske flygtningelejre læser dette, bliver de rasende! Send hjælp til disse stakler ved at sms'e I-landsproblemer til 1212, og så donerer du 10.000 kroner skattefrit til deres friværdi, skriver entertaineren om et billede af en BT-artikel, der handler om forældrenes dårlige oplevelser ved lørdagens koncert.

Og heldigvis begrænsede de dårlige oplevelser sig også til, at folk "råbte og maste", som en mor udtrykker det. Ingen kom således hverken til skade eller mistede livet til "Frost"-koncerten.

Se Geos ironiske kritik af de forulempede børnefamilier her: https://instagram.com/p/18GpD-lqLX/?taken-by=geocomedy

Ritzau Fokus

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.