Dansk industrigigant flytter job til Tyskland
Ændringerne ventes at berøre 40-45 medarbejdere i Kolding, hvorefter der vil være 200 medarbejdere tilbage.
Velux flytter medarbejdere til Tyskland.
Velux flytter medarbejdere til Tyskland. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv


Den danske industrivirksomhed Velux flytter dele af sit lager og distribution til Tyskland, og det vil berøre omkring 45 medarbejdere i Danmark.

Det skriver selskabet ifølge i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

I dag har Velux lager- og logistikfunktioner i både Kolding og Sonneborn i Tyskland, men fremover skal størstedelen af funktionerne være i Sonneborn, der ligger centralt i forhold til Velux' store markeder, så lager og distribution er tættere på kunderne, oplyser selskabet i meddelelsen.

Kolding vil fremover være lager og logistikcenter for Norden, og det europæiske kompetencecenter for logistikområdet bliver i Kolding.

Samlet forventes ændringerne at berøre 40-45 medarbejdere i Kolding, hvorefter der vil være 200 medarbejdere tilbage.

Velux Gruppen venter, at ændringerne er fuldt implementeret i 2018.

/ritzau/FINANS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.