Eksperter, universitetsrektorer, gymnasielærere og flere politikere efterlyser et opgør med den såkaldte kvikbonusordning, der belønner unge, der hurtigt læser videre efter ungdomsuddannelsen.

Men det vil være skidt både for de unge og for samfundet, mener Charlotte Rønhof, der er underdirektør hos Dansk Industri.

- Både for den enkelte unge og for samfundet er der en stor interesse i, at man ikke starter på en uddannelse mere end to år efter, man har afsluttet sin studentereksamen, siger hun.

Ordningen betyder, at unge kan gange deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen med 1,08, hvis de læser videre inden for to år.

Og det er en god ordning, som ansporer de unge til at studere videre, mens de stadig kan bruge det, de har lært på ungdomsuddannelserne, mener Charlotte Rønhof.

Selv om eksperter peger på, at ordningen reelt ikke har haft nogen indflydelse på antallet af unge, der hurtigt læser videre, mener hun stadig, den virker efter hensigten.

- Det betyder noget mentalt for dem, og de ved, at efter to år har de lukket nogle døre, og det er vigtigt, at de unge kommer i gang også rent samfundsøkonomisk, siger Charlotte Rønhof.

Spørgsmål? Er det ikke vigtigere at træffe det rigtige valg end et hurtigt valg?

- Det er en uheldig myte at bilde unge mennesker ind, at man får en større afklarethed ved at udskyde sit uddannelsesvalg mange år.

- Man får jo ikke pludselig en åbenbaring på en strand i Goa, fordi man er der på sit fjerde sabbatår, siger Charlotte Rønhof.