Når Rasmus Quist og Mads Rasmussen senest på næste fredag har taget deres sidste, synkrone åretag i Rio, er det ikke blot roduoens fjerde OL, der er forbi.
Det er efter alt at dømme også endegyldigt slut på en imponerende karriere, der toppede med OL-guldet i London for fire år siden, og som også har indbragt en olympisk bronzemedalje.
- Det er et meget godt bud, at dette er vores sidste internationale konkurrence, siger Rasmus Quist.
- Team Danmark har nok heller ikke råd til at holde os kørende længere, supplerer Mads Rasmussen med et grin.
Duoen i letvægtsdobbeltsculleren ror indledende heat søndag eftermiddag dansk tid, men at den overhovedet er med i Rio, er lidt af et tilfælde.
Danskerne var nemlig tre hundrededele af et sekund langsommere end OL-kravet, da de skulle kvalificere sig i maj, og kun fordi reglerne tvang Belgien til at afgive en OL-plads, kom danskerne med på det yderligste mandat, man overhovedet kan tænke sig.
- Forventningerne til os er ikke så høje denne gang, fordi vi er kommet med på et afbud, erkender Rasmus Quist.
- På den anden side aner konkurrenterne ikke, hvor de har os. De ved, at vi kan ro rigtig stærkt, men de har også set os gøre det dårligt, når vi ikke er i form. Vi håber, vi kan være en dark horse, siger han.
Det er et helt nyt udgangspunkt for en båd, der har sluttet sine tre hidtidige OL-deltagelser som henholdsvis nummer fire, tre og et.
Drømmen om en ny medalje lever fortsat, men nu handler det også om, at et yderst succesfuldt makkerskab skal have en ordentlig afslutning.
- Jeg kan da godt være bange for at falde igennem og være en fiasko. Jeg tænker på al den ståhej, der har været, og alle de mennesker, der har hjulpet os. Det vil være megaærgerligt, siger Mads Rasmussen.
Fokus er derfor på at yde en optimal præstation. Skulle det ikke række til en ny tur på podiet, vil det være skuffende, men "det vil ikke forfølge os resten af livet", som de udtrykker det.
- Det, vi har opnået tidligere i karrieren, kan ingen tage fra os. Det kan vi jo altid se tilbage på med stolthed. Nu handler det om at komme hjem herfra og kunne sige, at vi gav den alt, hvad vi kunne, påpeger Mads Rasmussen.
/ritzau/