Dansk golfstjerne opereret
Thorbjørn Olesen er blevet opereret i venstre hånd. En sene har drillet, skriver han på Twitter.
Thorbjørn Olesens venstre hånd har voldt ham problemer.
Thorbjørn Olesens venstre hånd har voldt ham problemer. Foto: Rene Schütze/FOTOGRAF RENZ SCHYTZE


Den danske golfstjerne Thorbjørn Olesen er blevet opereret i hånden og må holde en pause.

- Operationen er færdig, og alt er gået godt, skriver Thorbjørn Olesen tirsdag på Twitter.

Verdens nummer 89 forklarer, at det er en sene i venstre hånd, som har voldt ham problemer.

Inden operationen skrev Thorbjørn Olesen følgende:

- På vej ind til en operation i min hånd. Det er nogle sener, som skal ordnes, og så kommer jeg stærkere tilbage.

Danskeren deltog senest i European Tour-turneringen Maybank Malaysian Open i Kuala Lumpur i sidste uge.

Her gik det dog alt andet end godt, og han var med 11 slag over par langt fra at klare cuttet til finalerunderne.

Det er uvist, hvor længe Thorbjørn Olesen er ude. Det har ikke været muligt at få fat i den danske golfprofil.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.