Dansk golfspiller leverer flot runde i Sydafrika
Morten Ørum Madsen leverede lørdagens næstbedste runde i Africa Open og blander sig i topstriden.
Morten Ørum Madsen øjner et topresultat ved Africa Open.
Morten Ørum Madsen øjner et topresultat ved Africa Open. Foto: Helder Santos/AP


Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen var inden lørdagens tredje runde ved European Tour-turneringen Africa Open i Sydafrika langt fra topstriden.

Men det lavede han om på med en runde i otte slag under banens par.

Runden bød blandt andet på syv birdies og en enkelt eagle, og danskerens runde blev kun overgået af den førende sydafrikaner Trevor Fischer jr., som havde en runde i ni slag under par.

Morten Ørum Madsen hoppede med sin flotte runde op på en delt fjerdeplads med samlet 10 slag under par. Inden søndagens fjerde og sidste runde er danskeren seks slag efter Trevor Fischer jr.

Turneringens anden dansker Lucas Bjerregaard er med samlet fem slag under par på en delt 32.-plads.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.