Dansk forward lander kontrakt med NHL-klub
Ishockeyspilleren Patrick Russell er i de kommende to år tilknyttet den canadiske NHL-klub Edmonton Oilers.


Den canadiske NHL-klub Edmonton Oilers har mandag sikret sig den 23-årige danske forward Patrick Russell.

Danskeren skifter fra collegeholdet St. Cloud State Huskies, hvor han har haft sin bedste sæson. Det er blevet til 20 scoringer og 21 assister for Russell.

Edmonton Oilers har belønnet danskeren med et toårig kontrakt.

Patrick Russell spillede i sine ungdomsår i Gentofte og rykkede senere til Linköping i Sverige.

I 2013 tog han turen til USA for at forfølge drømmen om en dag at spille i NHL.

I første omgang bliver Russell sandsynligvis sendt ned på Edmonton Oilers' samarbejdsklub Bakersfield Condors, der optræder i AHL.

Patrick Russell står noteret for tre landskampe for Danmark.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.