Dansk fodboldspiller og model skal skilles
Målmanden Anders Lindegaard og modellen Missé Beqiri nåede kun at være gift to år. Nu skal de skilles, melder de.
Anders Lindegaard og konen går fra hinanden.
Anders Lindegaard og konen går fra hinanden. Foto: Jens Dresling/Polfoto


De så ganske lykkelige ud, da de for to år siden lod sig vie foran venner og familie under åben himmel på Mauritius, men nu vil målmanden Anders Lindegaard og modellen Missé Beqiri ikke længere være gift.

Det oplyser parret gennem målmandens agent, Michael Steensgaard, i en pressemeddelelse.

- På grund af uforenelige forskelle har vi taget den svære beslutning at gå fra hinanden. Vores søn vil stadig være førsteprioritet for os begge to. Vi vil gerne bede om, at I respekterer vores privatliv i det, der er en hård og svær tid for os alle sammen. Vi vil ikke kommentere yderligere på dette, siger parret.

Landsholdsmålmanden Anders Lindegaard, der tidligere har stået i nettet for klubben Manchester United og nu griber bolde for Preston North End F.C., har sammen med Missé Beqiri sønnen Julian.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.