Skespilbranchen har ry for at være hård. Også selvom, man er etableret og anerkendt og har spillet med i et utal af teaterstykker, film og tv-serier, ligesom de fire divaer, Berlingske har interviewet.
Paprika Steen, Trine Dyrholm, Sonja Richter og Ellen Hillingsø har alle rundet 40 år og gør sig selvsagt overvejelser om, hvad alderen betyder for deres arbejdsliv.
Skal man være attraktiv for filmproducenter og teatre, må man tænke over sit look, siger Paprika Steen, men evig ungdom er ikke nødvendigvis vejen til success.
- Det er et mærkeligt fag, vi er i, og vi er jo en form for daglejere. Arbejdsgiverne skal kunne lide vores look, vores stemme og den slags, og derfor føler jeg ikke, at jeg er min alder eller mit køn – jeg er bare Paprika. Ligesom Zlatan! Og jeg synes ikke, at det handler om at prøve at blive ved med at se ung ud, men om at følge med tiden i sit sprog og i sine interesser, siger hun til Berlingske.
I følge Trine Dyrholm giver alderen flere strenge at spille på, når kameraerne ruller.
- Det spændende ved kunst er, at man beskæftiger sig med de dybere lag i sjælen og fortæller en historie, så folk kan genkende sig selv. For mit vedkommende er der nogle ting, jeg er blevet bedre til at hive frem, fordi jeg er blevet ældre og har et større nuancespil, siger hun til Berlingske.
For Sonja Richter er alderen med til at give en større selvtillid og et større mod på scenen.
- Spilleteknisk hopper jeg mere ud i tingene, end da jeg var yngre. Det mod havde jeg ikke før, og det er fantastisk. Tidligere ville jeg undersøge alt ved en rolle og tænke: "Men hvorfor er hun sådan?" I dag kan jeg godt finde på at sige, at det ved jeg simpelt hen ikke, men jeg kender folk, der er sådan. Basta, siger hun til Berlingske.
Læs hele interviewet med de fire divaer på b.dk.