Dansk cykeltriumf: Jesper Hansen vinder Tour of Norway
Tinkoff-Saxo-rytteren Jesper Hansen vandt det norske etapeløb foran Edvald Boasson Hagen.
Jesper Hansen tog den samlede sejr i Norge.
Jesper Hansen tog den samlede sejr i Norge. Foto: BONNERUP CLAUS/free


Cykelrytteren Jesper Hansen (Tinkoff-Saxo) endte søndag som en samlet vinder af etapeløbet af Tour of Norway.

Den 24-årige dansker overtog løbets førertrøje med en sejr på fredagens etape og forsvarede den i hele weekenden.

Hansen tog den samlede sejr foran den norske stjerne Edvald Boasson Hagen (MTN-Qhubeka). Boasson Hagen, der tidligere i karrieren har vundet etaper i Tour de France og Giro d'Italia, endte hele 47 sekunder efter den suveræne danske vinder.

En af forårets helt store profiler i international cykelsport, Alexander Kristoff (Katusha), endte på en sammenlagt ottendeplads - et minut og 43 sekunder efter Jesper Hansen.

Løbets femte og sidste etape blev vundet af norske Andreas Vangstad (Team Sparebanken Sør), der med 17 kilometer tilbage kørte et udbrud ind og endte som vinder.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.