Dansk cykelhold får endnu et wildcard
Foruden Amstel Gold Race skal cykelholdet Cult Energy køre Liege-Bastogne-Liege 26. april.
Team Cult Energy har fået endnu et wildcard til forårets cykelløb.
Team Cult Energy har fået endnu et wildcard til forårets cykelløb. Foto: VAN NORDE ERNST/POLFOTO


April bliver en vild måned for det danske cykelhold Cult Energy.

19. april er Cult Energy med i forårsklassikeren Amstel Gold Race på et wildcard, og mandag kom det frem, at Pro Continental-holdet, som normalt kører på næstbedste niveau, også får et wildcard til endnu en forårsklassiker: Liege-Bastogne-Liege.

Det løb køres 26. april.

- Det er selvfølgelig stort for os og vores sponsorer. Vi er allerede inviteret til Amstel Gold Race, og vi turde ikke engang drømme om endnu en invitation til en af de store forårsklassikere.

- Personligt mener jeg, at Liege-Bastogne-Liege er et af sæsonens største endagsløb med en lang distance og lange bakker, siger sportsdirektør André Steensen ifølge Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.