Der var kun 250 meter til toppen af verdens højeste bjerg, da den danske bjergbestiger Rasmus Kragh måtte vende om, fordi vejret var for dårligt.
Men selv om det kun er en uge siden, at den 28-årige bjergbestiger måtte opgive sit forsøg på at blive den første dansker til at nå toppen af Mount Everest alene og uden ilt, har han allerede besluttet at forsøge igen.
- Jeg ved ikke, hvornår det bliver. Men jeg ved, at jeg nok skal vende tilbage. Det er ikke et mål, der er opgivet, for jeg ved, at det kan lade sig gøre, siger han.
- Det mest skuffende og bitre er, at jeg følte mig i så god form, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg under gode vejrforhold ville kunnet have nået toppen. Det tør jeg godt sige. Derfor vil det jo være lidt af en synd at lade være med at give det et skud mere.
Der er kun er et meget kort vindue i slutningen af maj, hvor vejrforholdene er gunstige nok til at nå toppen.
Rasmus Kragh er overbevist om, at han både fysisk og mentalt vil kunne være klar til at forsøge at nå toppen igen allerede næste år.
Men det er en tung økonomisk belastning at bestige et bjerg, og det kan betyde, at endnu et forsøg må lade vente på sig.
Rasmus Kragh, der er født og opvokset i Skive, befinder sig mandag på et hotelværelse i Katmandu i Nepal og er ved godt mod, selv om han tydeligt kan mærke, at han har udsat sin krop for hårde strabadser.
- Jeg er konstant træt, også selv om jeg sover en fuld nat. Det er fordi, man har været dehydreret og har brugt kroppen i lang tid.
- Jeg har tabt mig. Der er ikke så mange muskler tilbage, som der var før. Men jeg kan tydeligt mærke, at kroppen er begyndt at tage paraderne lidt ned og forstå, at den kan slappe af.
Det var søndag 21. maj, at Rasmus Kragh begyndte bestigningen af det sidste stykke mod toppen. Han havde oprindeligt tænkt sig at starte ved midnatstid, men ventede til op ad morgenen, fordi han pludselig begyndte at fryse.
I flere timer i løbet af natten varmede han hænder og fødder, som nogle steder var blevet sorte, hvilket er tegn på forfrysninger.
Selv om Rasmus Kragh fra hotelværelset i Katmandu godt kan se, at det var det eneste rigtige at vende om, fortæller han, at der var hårdt at stå alene på bjerget og tage beslutningen.
- Jeg er ærgerlig og skuffet over, at marginalerne ikke faldt ud til min side, og at vejret afgjorde, at jeg måtte vende om. Det er meget tiden og den lidelse, der er gået forud, som jeg tænker på, fortæller han.
Michael Knakkergaard Jørgensen var den første dansker, der nåede toppen i 1995.
Rasmus Kragh kunne være blevet nummer 18, hvis forsøget ikke var mislykkedes.
/ritzau/