Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dansk bil fundet i EU-aktion mod biltyve

650 køretøjer blev tjekket af dansk politi under stor europæisk aktion. En million biler stjæles årligt i EU.

15. sep. 2012 kl. 14:24 (opdateret kl. 14:48)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Nogle tyvebander benytter sig af raffinerede metoder, hvor de ændrer en bils identitet. På den måde kan en bil 'forsvinde'.
Nogle tyvebander benytter sig af raffinerede metoder, hvor de ændrer en bils identitet. På den måde kan en bil "forsvinde". Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I en stor fælleseuropæisk aktion har politifolk i 23 lande forsøgt at opspore nogle af de mange biler, som stjæles og aldrig dukker op igen.

I 16 timer tidligere på ugen var aktionen i gang i samtlige lande, og i Danmark blev biler stoppet og kontrolleret i Sønderjylland, på Lolland og andre steder, oplyser Rigspolitiet.

I Rumænien fandt betjentene i alt 53 stjålne biler, og en af dem var en Mercedes, som tyve har neglet i Danmark.

Operationen er sat i gang under det cypriotiske formandskab i EU under kodenavnet "Cycar".

Baggrunden er, at der hvert år stjæles godt en million køretøjer i hele EU. Heraf trylles cirka 300.000 væk for altid.

Ved den samtidige kontrol i de mange lande håber politiet at kunne afsløre den måde, biltyvene opererer på.

På dansk jord så betjente og ansatte i Skat nærmere på 650 køretøjer, som var på vej ud af Danmark.

Ingen af dem viste sig dog at være meldt stjålet.

Til gengæld blev flere rumænske lastvogne taget ud til nærmere kontrol, fordi myndighederne tror, at de er blevet brugt til ulovlig transport på danske landeveje, oplyses det i Rigspolitiet.

Nogle tyvebander benytter sig af raffinerede metoder, hvor de ændrer en bils identitet. På den måde kan en bil "forsvinde".

Syd- og Sønderjyllands Politi har således i samarbejde med polsk politi afdækket en gruppe, som på et værksted i Polen løbende har fiflet med biler stjålet i Danmark. Stelnumre er blevet ændret og ratstammer udskiftet for at få nye tændingslåse.

I denne sag skønner politiet, at gruppen har stjålet mindst 40 biler, især dyrere varebiler og personbiler.

/ritzau/

Foto: Her er avisernes aprilsnarre

Læs også: EU spænder ben for billigere øl

Læs også: Goodbye Denmark! Flere jagter job i udlandet

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites