Der går fire år, før der er OL igen. Og der går fire år, før vi måske igen ser Tine Rasmussen og Kenneth Jonassen i aktion ved de Olympiske Lege. De røg nemlig begge ud af badmintonturneringen i nat.
Først tabte Jonassen sin herresingle til koreaneren Lee Hyonil med sætcifrene 21-15, 14-21 og 19-21.
Dernæst blev Tine Rasmussen sendt fra banen med et nederlag til indoneseren Maria Kristin Yulianti. Hun vandt - lige som Jonassen - første sæt, men blev besjret i de to næste. 21-18, 19-21, 14-21.
Det er meget overraskende at Tine Rasmussen røg ud så tidligt, da hun selv havde håbet på medaljer efter hendes All England-sejr i marts i år.