Danmarks curlingherrer får VM-oprejsning med storsejr
Danmark indledte søndagen ved at tabe til Canada ved VM i curling, men fulgte siden op med sejr over Finland.
De danske curlingherrer kunne notere sig en sejr og et nederlag ved VM søndag.
De danske curlingherrer kunne notere sig en sejr og et nederlag ved VM søndag. Foto: Aarestrup Pedersen Rune/Polfoto


Først et nederlag til Canada og derpå en storsejr over Finland. Det blev status for de danske curlingherrer ved VM i Schweiz søndag.

Dermed er Rasmus Stjerne og co. noteret for to sejre og et nederlag ved VM foreløbigt.

Søndagen blev indledt med nederlaget til Canada på 8-11.

Efter canadisk føring bragte Danmark sig foran 3-1 efter anden ende. Det blev 3-2, 4-2 og 5-2 til Danmark, før Canada begyndte at presse på.

Danmark kom skidt igennem sjette og syvende ende, hvor Canada var i front 6-5, men igen slog danskerne tilbage og bragte sig foran efter ottende ende.

Det samme gjorde canadierne efter niende ende, men da Danmark udlignede til 8-8 efter tidende ende, skulle der spilles en ekstra ende, som canadierne vandt klart.

Mere ensidig blev danskernes anden kamp søndag. Her blev det til sejr på 9-2 over Finland.

Efter de første tre ender havde Danmark bragt sig foran 3-0, og finnerne var aldrig i nærheden af at komme tilbage i opgøret.

Da Danmark i det syvende ende bragte sig foran 9-2, havde finnerne fået nok, og de opgav.

Danmarks næste kamp er mandag eftermiddag mod Norge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.