Danmark taber menneskeretssag om familiesammenføring
Det er forskelsbehandling, at kun nogle danskere slipper for at leve op til tilknytningskravet, siger dom.
Domstolen sætter tirsdag punktum i en 13 år lang sag.
Domstolen sætter tirsdag punktum i en 13 år lang sag. Foto: Jørgen Nielsen/Polfoto


De danske regler for familiesammenføring diskriminerer mod personer, der er født uden for Danmark og først opnår statsborgerskab senere i livet. Det siger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse af en 13 år gammel dansk sag.

I den konkrete sag fra 2003 søgte Ousmane Biao om familiesammenføring med sin ghanesiske kone, Asia Adamo Biao. Han er født i det afrikanske land Togo i 1971, men han havde dengang boet i Danmark i ni år og for nylig fået statsborgerskab.

Familiesammenføringen blev afvist af de danske myndigheder - og senere landsretten og Højesteret. De mente, at parret havde større tilknytning til Ghana, hvor Ousmane Biao boede i 15 år, før han kom til Danmark.

Men andre danskere kan slippe for det såkaldte tilknytningskrav på grund af 28-års-reglen, og det er diskrimination. Det afgør flertallet af dommerne ved menneskerettighedsdomstolen.

28-års-reglen siger, at danskere, der har været statsborgere i 28 år, slipper for tilknytningskravet, når de vil familiesammenføres med en udenlandsk ægtefælle. Reglen, som senere er ændret til en 26-års-regel, blev indført til fordel for udlandsdanskere.

Men man må ikke opdele folk i forskellige hold efter, hvor længe de har haft statsborgerskab, afgør domstolen. Derfor skal alle danske statsborgere have samme fordel: at slippe for tilknytningskravet.

Dommen omvender i øvrigt en tidligere kendelse fra 2014 ved samme domstol. Biao-parret tabte her snævert, men fik lov til at tage sagen videre til det såkaldte storkammer med 17 dommere, som nu har sat punktum i den 13 år lange sag.

Familien Biao bosatte sig i Malmø, og Ousmane Biao pendlede til sit job i København. Siden er parret dog blevet skilt, så afgørelsen får formentlig ikke nogen praktisk konsekvens i dette tilfælde.

Domstolens kendelse tvinger ikke Danmark til at ændre reglen. Men den åbner op for, at andre danske statsborgere vil kunne få prøvet afviste sager om familiesammenføring igen, vurderer advokat Steen Petersen fra Ret & Råd, der førte sagen for Biao-familien.

Parret har også fået tilkendt 6000 euro (45.000 kroner) i erstatning for tort og svie. Dem skal den danske stat betale.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.