Danmark søger inspiration i britisk og irsk EU-politik
Storbritannien og Irland har en tilvalgsordning for EU's retssamarbejde, ligesom den danske regering ønsker.


Når udenrigsminister Martin Lidegaard (R) torsdag er i London for at deltage i et internationalt møde om gruppen Islamisk Stat, tager han samtidig en snak med europaminister David Lidington om, hvordan briterne vælger og vrager i EU-samarbejdet.

Storbritannien har ligesom nabolandet Irland i mange år haft en version af den tilvalgsordning, den danske regering ønsker inden for EU's retlige samarbejde i stedet for det nuværende retsforbehold.

Retsforbeholdet gør, at Danmark ikke er omfattet af EU-lovgivning om for eksempel at tage polititilhold med sig på rejse, en omlagt udgave af politisamarbejdet Europol eller den udveksling af passagerlister på fly, som diskuteres i EU i øjeblikket.

- Jeg er selvfølgelig meget nysgerrig efter at høre, hvilke erfaringer Irland og England har haft med denne her tilvalgsordning. Vi planlægger at lære af de procedurer og erfaringer, de har haft, siger Lidegaard til Ritzau.

Hvis vælgerne om formentlig et års tid stemmer for at afskaffe retsforbeholdet, skal Danmark også vælge til og fra hver enkelt lov.

I sidste uge var en delegation af embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet i London og Dublin for at se på erfaringerne der.

I mandags fortalte den irske udenrigsminister, Charlie Flanagan, i Bruxelles Lidegaard, at Irland har valgt at tilslutte sig cirka 75 procent af EU-retsakterne på området.

- Vi har fået rigtig meget ud af ordningen, siger Flanagan til Ritzau. Han forklarer, at det især er Irlands åbne grænser til Storbritannien, der har gjort det nødvendigt for irerne at gøre som briterne.

Irlands princip er at være med i så meget som overhovedet muligt. Så de er altid med til at forhandle lovgivningen i EU. Hvis regeringen så ønsker, at den pågældende EU-lov skal gælde i Irland, skal det irske parlament også godkende den.

- Det er interessant at høre, hvordan man sikrer en god demokratisk proces, hver gang der kommer en ny lov eller en ny retsakt, som man skal tage stilling til, siger Martin Lidegaard.

- Når man får sådan en tilvalgsordning, vil der hele tiden komme nye områder, hvor man skal tage stilling til, om vi vil være med eller ej. Her giver det god mening at høre, hvilke erfaringer man har gjort sig i andre lande.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.