Danmark sender først soldater til Estland om godt et år
Natos fremskudte bataljon i Estland ventes klar fra sommeren 2017. Danske stabsofficerer skal med fra start.
Britiske soldater skal lede Natos fremskudte bataljon i Estland fra sommeren 2017. Danske soldater, der her ses på øvelse, og franske soldater skal også være med.
Britiske soldater skal lede Natos fremskudte bataljon i Estland fra sommeren 2017. Danske soldater, der her ses på øvelse, og franske soldater skal også være med. Foto: Morten Stricker/Scanpix


Op imod 200 danske soldater, der skal deltage i Natos fremskudte bataljon i Estland, kommer formentlig først afsted om mere end et år.

Det forventer forsvarsminister Peter Christensen (V), der onsdag deltager i Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

Storbritannien skal lede den fremskudte bataljon i Estland, og Frankrig ventes at være med i det lille baltiske land fra starten i sommeren 2017.

- Derfor bliver det sandsynligvis omkring årsskiftet 2017 til 2018, at vi skal have vores store bidrag derover, siger Peter Christensen.

Han forventer dog, at danske stabsofficerer vil være med i den ledelsesmæssige styring i Estland helt fra begyndelsen i midten af 2017.

Peter Christensen skal onsdag aften mødes med den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, og den franske forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian.

- Det tegner godt, siger Peter Christensen inden mødet i Bruxelles, hvor de skal tale nærmere om, hvordan rotationen i Estland skal foregå.

- Der er en fleksibilitet for at få puslespillet til at gå op, så vi kan planlægge over en længere horisont, hvordan vi løbende skal rotere og afløse hinanden, siger han.

Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland, Letland, Litauen og Polen blev vedtaget på Nato-topmødet Warszawa i juli.

Mens briterne leder bataljonen i Estland, skal Canada lede en bataljon i Letland, Tyskland tager føringen i Litauen og USA i Polen.

Hver bataljon ventes at bestå af op imod 4000 soldater.

Beslutningen om at sende i alt fire kampklare bataljoner til de baltiske lande og Polen er udløst af den bekymring, som den russiske fremfærd over for Ukraine har skabt hos Ruslands naboer.

På forsvarsministermødet i Bruxelles skal Nato arbejde videre med at føre planerne om den fremskudte tilstedeværelse i øst ud i livet.

Nato-landene vil også arbejde videre med en plan om at styrke tilstedeværelsen i området omkring Sortehavet.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere sagt, at Sortehavet er ved at blive en russisk sø på grund af Ruslands massive militære tilstedeværelse.

Nato arbejder med planer om at oprette en multinational brigade i Rumænien og flere patruljer på havet og i luften.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.