Danmark overvejer at gå med i Natos fortrop mod øst
Udenrigsministeren vil ikke udelukke, at Danmark allerede til næste år går med i Natos optrappede beredskab.


Den danske regering overvejer, om Danmark allerede fra næste år kan tilslutte sig en ekstra hurtig fortrop for den nye reaktionsstyrke, Nato i 2016 etablerer for at vise opbakning til Nato-lande i Baltikum og Østeuropa.

Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i forbindelse med tirsdagens Nato-udenrigsministermøde i Bruxelles, der blandt andet handler om krisen i Ukraine og det forværrede forhold til Rusland.

Her har Tyskland, Holland og Norge lovet, at de i 2015 sammen tager forskud på den nye hurtige reaktionsstyrke, der er blevet kendt som Natos "spydspids".

- Det er noget, vi selvfølgelig vil kigge på og overveje. Men som vi ikke har taget stilling til endnu. Vi analyserer på det og forventer at have en afklaring til februar, når forsvarsministrene skal mødes her, siger Lidegaard.

Udenrigsministeren siger, at det er glædeligt, at enkelte lande er klar til at rykke hurtigere ud, end det stats- og regeringscheferne blev enige om på Natos topmøde i Wales i september.

Ifølge ministeren handler det om at fastholde presset på Rusland og vise solidaritet med Nato-landene i Baltikum og Østeuropa, hvor flere føler sig truet.

Han henviser til Natos såkaldte musketered, artikel fem, som siger, at et angreb på ét Nato-land er at betragte som et angreb på alle.

- Det er simpelthen et spørgsmål om at vise, at vi tager Nato alvorligt, og at vi tager artikel fem i Nato-traktaten alvorligt. Det handler basalt om, at vi har en række kolleger meget tæt på os, som er nervøse, og som oplever Rusland meget tæt på, siger Lidegaard.

Det er endnu ikke klart, hvor mange soldater der skal være i hverken den færdige spydspidsstyrke, der ventes operationsklar i 2016, eller i den mindre fortrop, der ventes opbygget i løbet af næste år.

Tanken er, at den nye styrke skal øge Natos beredskab, så man får mulighed for at reagere på trusler med få dages varsel frem for som nu flere måneder.

Nato har i forvejen en reaktionsstyrke, NRF, som kan trække på op mod 25.000 mand.

Den færdige spydspids ventes at kunne trække på omkring 5000 mand i så højt beredskab og med militært isenkram forhåndsplaceret i felten, at de kan reagere på mindre end en uge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.