Danmark mister natur
Vores natur er skrumpet lidt de seneste 20 år. Lodsejere og kommuner må tage mere ansvar, mener græsrødder.
Den danske natur er blevet lidt mindre siden 1995, viser en registrering af "den lille natur", dvs. de såkaldte paragraf 3-områder. Her natur på Vestfyn.
Den danske natur er blevet lidt mindre siden 1995, viser en registrering af "den lille natur", dvs. de såkaldte paragraf 3-områder. Her natur på Vestfyn. Foto: Joachim Adrian/polfoto/Polfoto


Det danske naturareal er blevet mindre. Siden 1995 er områder med ferske enge gået tilbage med 2,9 procent.

Heroverfor står en stigning i arealer med søer og vandhuller, som er vokset cirka 2,3 procent i samme periode. Der er således sket et nettotab af den såkaldte paragraf 3-beskyttede natur på 0,6 procent.

Det viser en opgørelse fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som har opgjort udviklingen fra 1995 til 2014. Opgørelsen er foretaget ud fra luftfotos og besigtigelser i felten.

Den opdaterede registrering af Danmarks natur blev indledt i 2010, da det kom frem, at tusindvis af naturbeskyttede arealer i Danmark led overlast, uden at kommunerne greb ind.

Undervejs er der opdaget en del "overset" natur, som ikke før har været talt med. Derfor er det overordnede registrerede paragraf 3-beskyttede naturareal øget med 4,7 procent - selv om der i praksis er blevet mindre natur i kongeriget.

Områder, der dækkes af paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven, kaldes også "den lille natur" og omfatter ferske enge, strandenge og sumpe, moser, overdrev, hede, søer og vandhuller.

Tabet af natur er sket på grund af landbrugets oppløjning og omlægning, og her bør lodsejere og kommuner tage mere ansvar, mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Vi glæder os over, at vi nu ved, hvor naturen er, og så bekymrer vi os over, at naturen er gået tilbage, siger hun i en kommentar.

Den beskedne tilbagegang dækker over store udsving i landets kommuner.

København tager førstepladsen i tabt natur, fordi Ørestaden blev bygget på beskyttet natur. Men også en række nordjyske kommuner har tabt meget natur: Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev og Frederikshavn, påpeger DN-præsidenten.

- Det er gået for vidt. Det er på tide, at de lever op til deres ansvar for naturværdier i de pågældende kommuner, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) oplyser, at kommunerne i den kommende tid skal undersøge, om tilbagegangen reelt er 0,6 procent, hvad den i så fald skyldes, og om der skal laves ny natur i stedet.

- Jeg er overbevist, at de opdaterede registreringer vil hjælpe lodsejerne med at passe på naturen, siger Lunde Larsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.