Danmark har taget på Sverige inden EM-brag
Det danske fodboldlandshold har ikke tabt til Sverige i de seneste fem kampe, hvoraf fire er vundet.
Danmark skal have styr på Zlatan Ibrahimovic for at komme til EM næste år.
Danmark skal have styr på Zlatan Ibrahimovic for at komme til EM næste år. Foto: FREDRIK SANDBERG/TT/AP


Danmark og Sverige skal i næste måned spille to playoff-kampe om at komme med til fodbold-EM i Frankrig i sommeren 2016.

Her er de seneste fem indbyrdes kampene mellem de nordiske arvefjender:

* 28. maj 2014

Danmark-Sverige (testkamp) i Parken, København: 1-0. Daniel Agger matchvinder.

* 11. november 2011

Danmark-Sverige (testkamp) i Parken, København: 2-0. Nicklas Bendtner og Michael Krohn-Dehli scorede for Danmark.

* 10. oktober 2009

Danmark-Sverige (VM-kvalifikation) i Parken, København: 1-0. Jakob Poulsen matchvinder.

* 6. juni 2009

Sverige-Danmark (VM-kvalifikation) på Råsunda i Stockholm: 0-1. Thomas Kahlenberg matchvinder.

* 8. september 2007

Sverige-Danmark (EM-kvalifikation) på Råsunda i Stockholm: 0-0.

Danmarks første playoff-kamp mod Sverige er fastlagt til 14. november, og der er returopgør tre dage senere.

Sverige-Danmark spilles i Stockholm 14. november. Danmark-Sverige spilles i Telia Parken i København 17. november. Begge kampe spilles klokken 20.45.

Kilder: dbu.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.