Danmark får kritik for indsatsen mod menneskehandel
Europarådet giver Danmark hug for ikke at gøre nok for mennesker, som er handlet til Danmark.
Handlede kvinder frygter, at de sendes direkte tilbage i armene på bagmændene, hvis de henvender sig til de danske myndigheder, lyder det fra Anesty. Arkivfoto.
Handlede kvinder frygter, at de sendes direkte tilbage i armene på bagmændene, hvis de henvender sig til de danske myndigheder, lyder det fra Anesty. Arkivfoto. Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto


Ofre for menneskehandel skal have lov til at komme sig, før de danske myndigheder sætter gang processen, som skal sende dem ud af Danmark og tilbage til deres hjemland.

Sådan lyder det i en rapport fra Europarådet, som har vurderet Danmarks indsats for at hjælpe mennesker, som er handlet til Danmark.

Europarådet, der ikke må forveksles med EU, skal holde øje med demokratiet og borgernes rettigheder i Europa. Rådet mener, at Danmark på en række punkter ikke efterlever rådets konvention til bekæmpelse af menneskehandel.

Rapporten slår ned på, at det er meget sjældent, at ofre for menneskehandel får opholdstilladelse i Danmark, når først de er identificeret. De danske myndigheder må gennemgå den praksis, lyder det.

Derudover pointerer rapporten, at ofrene i henhold til konventionen har ret til en hvileperiode i stedet for blot at få udstukket en frist for, hvornår de skal forlade Danmark.

Det fremhævede Europarådet også i en lignende rapport fra 2011, men rådet mener altså ikke, at der er sket forbedringer på det område.

Hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty genkender man Europarådets kritik, fortæller leder for policy teamet i Amnestys danske afdeling, Stine Bech.

- Vi efterlyser også, at man sætter større fokus på at sikre handlede kvinder en beskyttelse i Danmark, hvis det er det, de har behov for, siger hun.

- Det er vigtigt, at man ikke kun anskuer det som et integrationsproblem eller et kriminalitetsproblem, men også kigger på, om kvinderne er forfulgte, og om de har muligheden for at vende tilbage til deres hjemland i sikkerhed.

Risikoen for at blive sendt hjem afholder mange kvinder fra at søge hjælp ved de danske myndigheder, lyder vurderingen fra Amnesty.

- Hvis kvinderne frygter, at de vender direkte tilbage til de samme menneskehandlere eller andre, som vil udnytte dem eller genhandle dem, er det jo ikke noget alternativ at henvende sig til de danske myndigheder, siger Stine Bech.

De handlede mennesker bruges eksempelvis til tvangsprostitution eller tvangsægteskab, tvangsarbejde eller tiggeri.

De seneste år har de siddende regeringer indført handlingsplaner til at bekæmpe handel med mennesker til Danmark. Den nyeste handlingsplan dækker 2015-2018.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.