Danmark er plaget af modermærkekræft
Danmark er det land i verden med femte flest tilfælde af modermærkekræft, viser en international undersøgelse
Danmark indtager en kedelig femteplads, når det kommer til, hvilket land, der har flest tilfælde af modermærkekræft.
Danmark indtager en kedelig femteplads, når det kommer til, hvilket land, der har flest tilfælde af modermærkekræft. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO


Solen er vendt tilbage, og sommeren er på vej, men danskerne skal være bedre til at beskytte sig mod de skadelige UV-stråler, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne.

Danmark er nemlig det land i verden med femte flest tilfælde af modermærkekræft, viser en international undersøgelse fra 2012 udarbejdet af Globocan, der indsamler data om kræft i 184 lande verden over.

Opgørelsen viser antal tilfælde af hudkræft per 100.000 indbyggere per år.

1. New Zealand: 35,8

2. Australien: 34,9

3. Schweiz: 20,3

4. Holland: 19,4

5. Danmark: 19,2

6. Norge: 18,8

7. Sverige: 18,0

8. Slovenien: 16,2

9. Storbritannien: 14,6

10. USA: 14,3

Ifølge Nordcan, der indsamler samme type data, men kun for de nordiske lande, var der i gennemsnit 1925 tilfælde af modermærkekræft om året i Danmark fra 2008 og frem til 2012.

Heraf var 896 mænd og 1029 kvinder. I gennemsnit var der heraf 266 dødsfald om året.

Kilder: International Agency for Research on Cancers, ANCR. / Globocan / Nordcan.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.