Dankortproblemer løst: Systemet virker igen
Der er ikke længere problemer med betalingskort, som der tidligere har været tirsdag eftermiddag.
Dankortsystemet kører igen, oplyser Nets.
Dankortsystemet kører igen, oplyser Nets. Foto: Colourbox.dk/free


Der er ikke længere problemer med at betale med betalingskort, når man svinger kortet i forretningerne rundt i landet.

Det oplyser Nets' kommunikationschef, Søren Winge, efter at der tidligere tirsdag eftermiddag var problemer med betalingskort flere steder i landet.

- Det har kørt stabilt siden klokken 14.15, og vi er i gang med at afdække problemets karakter. Så vi behandler igen alle betalinger, som vi skal, siger Søren Winge.

Problemerne tidligere tirsdag eftermiddag var ikke afgrænset til bestemte områder af landet, men varierede fra forretning til forretning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.