Danish Crown-ansatte er gået i strejke
Godt 200 ansatte på Danish Crowns slagteri i Herning har nedlagt arbejdet i strid med overenskomsten.
De ansatte strejker i strid med overenskomsten, fordi Danish Crown undersøger, hvordan koncernens danske slagterier kan gøres mere konkurrencedygtige. Arkivfoto.
De ansatte strejker i strid med overenskomsten, fordi Danish Crown undersøger, hvordan koncernens danske slagterier kan gøres mere konkurrencedygtige. Arkivfoto. Foto: GREGERS TYCHO/POLFOTO


Danish Crowns slagteri i Herning er ramt af strejke blandt godt 200 ansatte.

Det oplyser hjemmesiden Fødevarewatch.

De ansatte strejker i strid med overenskomsten, fordi Danish Crown undersøger, hvordan koncernens danske slagterier kan gøres mere konkurrencedygtige.

Derfor har slagteriet fået ny teknologi, som ændrer slagteriarbejdernes akkord, når de udbener forender.

Det skriver Danish Crown på sin hjemmeside.

Afdelingens 34 ansatte gik hjem efter et fagligt møde torsdag morgen. Siden har de fået følgeskab af godt 150 ansatte i slagteriets andre afdelinger, oplyser Danish Crown.

Med strejken slagter Danish Crown i Herning ikke grise torsdag. Derfor sender slagteriet grise, som skal slagtes, til Danish Crowns andre slagterier.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.