Den 9. april 2011 kørte Dan Bo Andersen på arbejde. Han vidste ikke, at det blev sidste gang.
Han hørte radio og i nyhederne sagde værten, at efterlønsalderen for hans aldersgruppe skulle sættes op med to år. Han gik i gang med sit arbejde i flisebutikken. En murerkollega gik forbi ham, og gav ham en venligt klap på skulderen.
Så brød Dan Bo Andersen helt sammen.
”Jeg græd og græd. Jeg kunne ikke holde op igen. Jeg blev nødt til at tage hjem. Jeg kunne ikke overskue, at jeg skulle arbejde to år mere," siger han.
I dag står datoen i 55-årige Dan Bo Andersens psykiaters udtalelse til Næstved Kommune som den dag der udløste en dyb depression, som nu er uhelbredelig.
Den lagde sig oven i den kæmpestore bunke af fysiske og psykiske og økonomiske problemer, han havde i forvejen, og det hele væltede.
”Jeg vil helst sidde derhjemme hele dagen med mine frimærker, mens der er helt stille, for så er der ikke mere, der kan gå galt,” siger Dan Bo Andersen.
"Ingen hjælp at få"
Dan Bo Andersen har været ude for flere ulykker end de fleste. Når han overhovedet orker at fortælle om det, så er det kun, fordi han føler sig presset til det af Næstved Kommune.
”Jeg har arbejdet og arbejdet og aldrig bedt om noget. Nu har jeg virkelig brug for noget, og så er der ingen hjælp at få,” siger han.
Han fik i sommer afslag på førtidspension. Han skal i stedet i et såkaldt ressourceforløb med virksomhedspraktik og en mentor, så han kan blive selvforsørgende. Forløbet kan tage to til fem år.
Dan Bo Andersen og kommunen har ellers en hel mappe med udtalelser fra læger, psykiatere og virksomheder, der har arbejdsprøvet ham. Der er også en rapport fra en konsulent, der har brugt 55 timer med ham i et år. De svarer alle entydigt, at Dan Bo Andersen aldrig kommer i nogen form for arbejde igen.
LÆS det her: "Det overraskede virksomheden, at Dan er så dårlig"
”Jeg forstår ikke, at kommunen bruger penge på udtalelser, som de ikke bruger til noget. Der var en sagsbehandler der sagde til mig i sommer, at med mindre jeg var en kræftpatient med et halvt år tilbage at leve i, så kunne jeg ikke få førtidspension,” siger han.
En lavine af ulykker
Dan Bo Andersen har været i modvind fra begyndelsen. Han er stærkt ordblind og blev mobbet i hele sin skoletid. Det betyder, at han i dag undgår social kontakt med andre end sine nærmeste. Han har ingen uddannelse.
Inden han blev 20 år, var han blevet overfaldet. Han havde også slået de nederste ryghvirvler i en arbejdsulykke. Konsekvensen er, at han kan ikke sidde ned i længere tid.
Kort efter var han med i en busulykke.
Da han var i 30'rne, arbejdede han som montør. En dag fik han en 280 kilo tung ventilator ned over høje hånd. Han fik 36 sting, mistede følelsen i tre af fingrene. Uden den er det svært at samle noget op.
Ti år senere faldt han i haven og fik trykket sine nakkehvirvler sammen, så nerverne sidder i klemme. Han fik erstatning for at være 12 procent invalid.
Han var lam fra nakken og ned i et døgns tid efter ulykken, har dårlig balance og skal passe meget på sin nakke.
”Jeg er faldet om to af de steder, hvor jeg har været i arbejdsprøvning, fordi jeg kom til at dreje hovedet pludseligt,” siger han.
I 2006 faldt et stort glasskår fra et drivhus ned og skar noget af musklen over i hans venstre overarm, så han i dag ikke tør bære sit barnebarn, fordi han pludselig taber ting.
Det næste, der ramte Dan Bo Andersen, var finanskrisen. Den sendte ham på tvangsauktion med en gård, der pludselig var usælgelig.
Bange for snak om sport og politik
Han skylder over tre millioner kroner væk, og hans kæreste skylder også en million fra en anden tvangsauktion. Så kreditorerne ringer og skriver og møder op. men gælden kommer han ikke af med, før han kommer på pension.
”Jeg var sådan en, der gik på arbejde, når jeg var syg. Jeg har altid haft tre job ad gangen, så jeg kunne tjene mange penge og være sikker på, at kunne klare mig selv,” siger han.
De mange ulykker og mobningen har gjort Dan Bo Andersen angst for det meste. Han har aldrig fået bearbejdet nogen af oplevelserne. Selvom han har haft depressioner siden 1996, kom han først til psykiater, da han brød helt sammen den morgen med efterlønnen.
I dag gør selv almindelig arbejdspladssnak om sport og politik ham bange, fordi folk hæver stemmerne. Snak om børn eller mobning får ham til at græde.
Dan Bo Andersen kører helst ikke i hverken bus eller bil. Han tænker hele tiden på, hvordan han passer på sin nakke, fordi han er angst for at blive lam igen.
”Jeg synes ikke, at jeg kommer videre med mit liv. Jeg er ligesom parkeret på en hylde. Det, jeg ønsker mig mest i hele mit liv, er ro,” siger han.
Næstved Kommune ønsker sig ikke at udtale sig om den konkrete sag, før der kommer svar fra Ankestyrelsen om cirka seks måneder.
Læs Næstved Kommunes øvrige svar her
Avisen.dk har set Dan Bo Andersens lægejournaler og øvrige udtalelser, der bekræfter hans fysiske og psykiske skader.