"Er det vores lille tøsepige, du skal besøge?" spørger den hærdebrede politimand Henning Vraagaard i sin cigaretpause udenfor kommandokontoret i Rytteri- og Politisektionen.
Alle taler om Ester. Stationen på Amager har aldrig før haft en hunhund på patruljeholdet.
"Vi er jo alle sammen pjattede med hende. Jeg er sikker på, at hunnerne bliver fuldt ude ligeså gode patruljehunde. Måske endda en smule bedre. De er ikke styret af dominans på samme måde som hannerne. Men de er damer, og de får som regel altid deres vilje. Det gælder jo ikke kun i dyreriget," siger Henning Vraagaard, der er administrativ leder i afdelingen.
Men man vælger ikke helt "ustraffet" at skifte køn. Det får Esters hundefører Søren Bjeverskov også klar besked på.
"Én ting er, at vi synes, Ester er ualmindelig frisk og modig. Men nu har Søren jo som den første valgt en tøs. Derfor er godmodige drillerier naturligvis på sin plads. Det er kællinger, der vælger tøser, det plejer vi i hvert fald at sige til ham," siger Henning Vraagaard og slukker cigaretten.
På "barsel" med Ester
Han kalder på Søren Bjeverskov, der spørger, om vi lige skal drikke en kop kaffe, mens vi venter på, at det er tid til at vække Ester, der får en middagslur ude i bilen.
Han er hundefører på 11. år, og det er ham, der har kæmpet for at få oprettet ”tøseklassen”, som den bliver kaldt blandt kollegerne. Og det er noget, han tager alvorligt. I torsdags kom han på arbejde efter sin "barsel" med Ester.
"Jeg har taget al den restferie, jeg havde tilbage. For det er meget vigtigt, at forholdet mellem hende og mig bliver tæt fra starten," siger Søren Bjeverskov.
Og indtil videre klarer hun sig godt på stationen. Blandt de fuldvoksne patrulje- og narkohunde. Heste og udrykninger.
"Det er en stor verden for hende. Så lige nu handler det bare om at lære stedet at kende. Men Ester er en frygtløs pige. Allerede nu tør hun at gå ind til hestene. Og forbi bilerne, hvor de andre hunde sidder og larmer," siger Søren Bjeverskov.
Det er hans tredje patruljehund. Først var der Diderik, så var der Arnold og han har nu fået en lillesøster. Og i næste uge skal hun med på nattevagt.
Lettere at finde en kone end en hund
Når Søren bliver kaldt ud på opgave med Arnold, bliver Ester tilbage i bilen på stationen.
"En del af hende arbejde handler om at sidde i bilen i mange timer. Da vi havde "barsel" sammen, brugte vi en masse tid på at køre rundt og bare holde stille. Så det er hun forberedt på," siger Søren Bjeverskov, der udover sit patrulje-job også uddanner de andre hundeførere.
"En tidligere hundefører sagde engang til mig: "Det er nemmere at finde en god kone, end en god hund". Det, synes jeg, er helt rigtigt. Man er mere sammen med sin hund end sin familie. Og når samspillet lykkes, så er det noget af det flotteste, man kan opleve i sit liv," siger Søren Bjeverskov og kigger på uret.
Ester - "og det er uden h" - skal ud og træne. Der bliver hurtigt gang i stationen.
"Kammeratinden", "Nuser-pigen" og "Tøse-tøsen" forsvinder ind og ud af armene på samtlige hundeførere, der kommer forbi.
Alle er enige om, at Ester udvikler sig hurtigt. Hun kan allerede komme på plads, kende sit navn. Dække og sidde, når hun skal. Næsten hver gang, hvis ikke lige det var fordi, narkohunden Otto kom og forstyrrede.
"Det er meget vigtigt ikke at skælde ud på sin hund, når den ikke lystrer. Man skal være meget bevidst om sin mimik og kropssprog. Hvis hundeføreren bliver vred eller irriteret, vil hunden altid påtage sig det fulde ansvar," siger Søren Bjeverskov, der har besluttet at give Ester god tid til at udvikle sig.
"Jeg begik nogle fejl med mine tidligere hunde, som jeg er meget bevidst om ikke at gentage med Ester. Jeg pressede dem ud i situationer, de ikke var klar til. Og som gjorde dem stressede. Derfor er jeg meget opmærksom på ikke at træne for meget med hende," siger Søren Bjeverskov.
"Hvis det ikke kommer til at fungere mellem Ester og mig, vil jeg opleve det som et kæmpe nederlag."
Arbejde i døgndrift
Det tager flere år at træne en politihund. Når Ester er omkring et halvt år skal hun til den første afgørende prøve. En mentaltest, der blandt andet skal vise, om hun er robust og nysgerrig nok til at arbejde sig videre op i politiet.
Det er det, Søren Bjeverskov forbereder hende til nu.
"Ester skal ikke stryges med hårene hele tiden. Alle hundeførere ved, at deres hund skal kunne tåle en vis grad af belastning for at blive gode politihunde. Det er deres arbejdsliv, og det skal de kunne klare," siger han.
Og det er et job, Søren hænger fast i døgnet rundt.
"Hvis Ester ikke har haft en god arbejdsdag, har jeg det heller ikke. Og så tager jeg det med mig hjem. Jeg kan vågne klokken tre om natten, fordi jeg lige er blevet klar over, at der er en ting, jeg skal afprøve i træningen næste dag."
Timerne er gået. Ester skal have mad. Og sove igen. Inde i bilen. Så er det Arnolds tur til at komme ud og arbejde.
"Det er ubetinget verdens bedste job. Måske får vi ikke den højeste løn, men vi ser skoven skifte farver, og vi får løn for det. Det kan ikke være bedre, når man er en smule hundetosset."
- Ester er den første hunhund, der er blevet ansat i Nationalt Politihundecenters nye forsøgsordning, der giver tilladelse til at optage mellem fem og 10 hunhunde i løbet af i år.
Læs også: Kønskamp: Nu kommer der tøser i patruljen