Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dagpengemodtagere mister 13.000 kr. årligt

På lang sigt vil dagpengemodtagere miste 13.000 kroner om året, hvis regeringens skatteforslag går igennem.

29. maj 2012 kl. 04:05 (opdateret kl. 06:44)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Pointen med dagpenge er jo ikke, at du skal være på dagpenge. Pointen med dagpenge er, at du skal tilbage på arbejdsmarkedet, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Politiken.
- Pointen med dagpenge er jo ikke, at du skal være på dagpenge. Pointen med dagpenge er, at du skal tilbage på arbejdsmarkedet, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Politiken. Foto: Colorbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Lidt over tusinde kroner om måneden før skat bliver - på lang sigt - regningen til landets dagpengemodtagere i det forslag til en skattereform, som regeringen fremlægger tirsdag.

Dermed mister dagpengemodtagere rundt regnet 13.000 kroner om året, skriver Politiken.

Under de nuværende regler, hvor dagpenge følger lønudviklingen, vil de frem til 2022 stige med omkring 56.700 kroner.

Men regeringen lægger op til at dæmpe stigningen i overførselsindkomsterne. Og dermed vil dagpengene kun stige med omkring 43.400 kroner, oplyser Skatteministeriet.

I begge tilfælde er der dog ikke taget højde for inflation.

Sammenholdt med lettelserne i skatten på arbejde ender dagpengemodtagerne dermed som en af de grupper, som relativt set taber flest penge på reformen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF). Men økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger til Politiken:

- Dagpengemodtagerne fastholder deres købekraft. Men de stiger mindre, end de ellers ville have gjort. Og det, synes jeg, er rimeligt.

- Pointen med dagpenge er jo ikke, at du skal være på dagpenge. Pointen med dagpenge er, at du skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Forholdene for landets godt 140.000 dagpengemodtagere bliver i forvejen forringet to gange inden for kort tid. Fra 1. juli bliver det dobbelt så svært at genoptjene retten til dagpenge. Og fra årsskiftet sættes perioden med dagpenge ned fra fire til to år.

Regeringens forslag skuffer derfor direktøren for AK-Samvirke, der organiserer landets A-kasser.

- Det er voldsomt. Nu bliver det ikke ligefrem lettere at overbevise folk om, at de skal tegne forsikring mod ledighed. Det går den helt forkerte vej, siger direktør Verner Sand Kirk til Politiken.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.05-2012 | 07:03 af gitte rasmussen
Jeg tror ikke det længere kan betale sig at være medlem af en A-kasse hvis det her bliver til virkelighed. For det beløb man kan få hvis man bliver arbejdsløs kan man hverken leve eller dø af.
 
29.05-2012 | 07:33 af gitte rasmussen
Og så er der noget jeg ikke forstår, .ikke en eneste journalist har stillet det vigtigeste spørgsmål af alle: Hvordan kan en kompensation for de lavestlønnede i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget overhovedet regnes for et grundlag for at hæve topskattegrænsen?

Fordi : De lavestlønnede i forvejen idag IKKE udnytter deres beskæftigelsesfradrag fuldt ud DA DET UDREGNES SOM EN PROCENTDEL AF LØNNEN, dog max ca 13600 kr...

Det vil sige at en kompensation i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget som en procentdel af lønnen er FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT for f.eks en rengøringsassistent eller en butiksassistent og flere andre lavtlønsgrupper...

Hvad er 4,25% af ingenting??? Så ville det ikke være rart med en forklaring der til at forstå.
 
29.05-2012 | 08:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.05-2012 | 08:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.05-2012 | 10:51 af Jens-Jørgen christensen
Kommentar er blevet slettet.
 
29.05-2012 | 10:53 af Jens-Jørgen christensen
Hvordan kan man klage over noget som ikke vil ske ? Ikke en Krone skal en Dagpengemodtager
betale for skattereformen",For at man har betalt, skal man have penge op af Lommen",
Det at man ikke får så stor en stigning er noget andet "end at man har betalt"
Eks. hvad er dagpengesatsen om 10 år, er den 13 000 mindre om året end idag?
nej selvfølgelig ikke den er større end idag ,man kan diskutere stigningstaksten,
men at man skal betale er vrøvl.
 
29.05-2012 | 11:15 af Steen Hansen
Den! der vrøvler er vel diskutabelt, idet den beregnede "vækst" som baggrund for
Skattereformen ikke indbefatter den indregnede "stigning" for dagpengemodtagere mm.,
som for resten.
Så retorisk er det vel helt iorden at anvende ordet "at betale".
Nu forstår du vel ikke en dyt - men lad mig give dig et eksempel.
En kage skal deles udfra et vist antal "hoveder". Pludselig skal
kagen deles på "anden vis", idet der er kommet flere hoveder til.
Ikke i virkeligheden - men sådan på teknokratisk og økonomisk
regnskabsplan og selvfølgelig Statens afgifter til EU's "ekspertice".
Et teknokratisk vidunder har udregnet, at såfremt "den beregnede"
sult stiger, er der nogle, der på sigt må forholde sig til, at deres
stykke af kagen bliver mindre - uagtet sulten er et generelt problem
Derfor er skatte-reformen ikke funktionsdygtig i virkeligheden, idet
de svageste og marginaliserede bliver stadig mere sultne.
Såfremt du ej heller forstår denne vinkel - må du gøre dig mere synlig.
 
 
10.06-2012 | 09:47 af Jess D. Skov-Nielsen
Er det egentligt ikke fløjtende ligegyldigt om man ikke stiger, eller om man taber penge?... priserne stiger, og de arbejdende stiger i løn i fremtiden, hvor dagpengemodtagere (og FP*ere) falder relativt i takt med at alle andre i job stiger... det gør at købekraften falder, ganske enkelt... så kan du udlægge det på alle mulige finurlige måder du vil, for det er købekraften i sidste ende der afgør om folk kommer til at mangle penge eller ej. At du stadig får 17.000 har jo ingen indflydelse hvis varerne er steget med 5-10-20% vel?
 
 
10.06-2012 | 05:23 af Niels-Henrik Pedersen
Satserne for efterlønnen svarer til dagpengesatserne, og hvis modtagere af dagpenge med det fremlagte forslag til skattereform om 10 år vil miste 13.000 kr. om året, vil det samme gælde for modtagere af efterløn. Men ”pointen” med efterlønnen er vel ikke også, at få efterlønsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet ?

”Pointen” herved er muligvis et forsøg på at fastholde flere på arbejdsmarkedet. Det kan da muligvis også lykkes. ”Pointen” i den henseende er imidlertid, at forslaget synes at have stærk social slagside.

De personer, som har haft det dårligst lønnede og mest nedslidende arbejde gennem hele deres arbejdsliv, og for hvem efterlønnen a.h.t. deres overlevelse er en uomgængelig nødvendighed, rammes hårdest: Deres tilværelse som efterlønsmodtagere reduceres yderligere til blot overlevelseskamp.

På den anden side vil de personer, som har fået en god uddannelse samt haft et godt, spændende og relativt vellønnet job – og dermed har haft mulighed for at oparbejde en anselig pensionsformue –, kunne vælge mellem enten at fortsætte i deres interessante og personligt berigende jobs eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og leve som efterlønsmodtagere suppleret med indkomsten fra af deres personlige pensionsformuer – eksempelvis friværdien i deres faste ejendom.

”Pointen” er, at forslaget er ”socialt-liberalt”: Ingen behøver at dø af sult, men omvendt favoriseres de i forvejen begunstigede.
 
10.06-2012 | 09:42 af Jess D. Skov-Nielsen
Det her er den eneste redning der evt. kan komme førtidspensionisterne til gode, for ingen gider jo kæmpe for at de mister lige så mange penge om året med den skattereform... grunden er at FP'ere følger dagpengesatsen, så dem der kæmper for dagpengesatsen vil samtidigt kæmpe for FP'ernes satser, så det er dejligt at se at man kæfter op... og mere tragisk at tænke på, at dem der kæmper for dagpengene sikkert slet ikke aner de kæmper for FP'erne samtidigt, og vel også er bedøvende ligeglade... vi rider med på "bølgen"... åbenbart.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites